Feriebolig i Lizzano in Belvedere i Emilia-Romagna

Borgo Pianello - Toscana og meget mere 6 dage

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Dette program inkluderer 5 overnatninger i lejlighed, 2 madlavningskurser med frokost og vinsmagning samt en kogebog. Du får også 2 gourmetmiddage på en typisk restaurant i området. Derudover får du forslag til seværdigheder og besøg hos lokale producenter (Parmigiano Reggiano, grappa, balsamico, typiske oste- og vinproducenter). Minimum antal deltagere er 2 og max. 20 personer. Det betyder, at du eventuelt kommer til at lave mad sammen med andre.

For dig som længes efter det ægte

Både Toscana og Emilia-Romagna er som sagt regioner, som er vidt berømte for deres gode køkken. Emilia-Romagna er specielt kendt for din Parmigiano Reggiano og sin unikke balsamico eddike. Regionen er en af Italiens rigeste, og det er her du finder Parma, Piacenza, Modena, Ferrara og Ravenna. Det er også her, man fremstiller den berømte vin Lambrusco, som findes i flere forskellige udgaver og med en højere status, end vi normalt ser på vore breddegrader. Med andre ord kan man sige, at regionen er et godt valg for dig, som har lyst til en afslappende ferie, og som sætter pris på god mad.

Du er omgivet af smukt landskab

Kurset afholdes på Borgo Pianello, som er en af områdets ældste gårde og som ligger tæt på den toscanske grænse. Du bor lige ved Valle Dardagna, en frodig dal, og bjerget Riva. Det betyder, at du har mulighed for at stå på ski i Appenninerne, hvis du kommer i vinterhalvåret.

Gården ligger blot 76 km sydvest for Bologna, og er omgivet af grønne bakker og bjerge. Det er et meget smukt landskab med et romantisk touch. Her bliver du taget godt hånd om, og det er som oftest af ejeren selv, Marco. Stedet er som skabt til afslapning i rolige omgivelser. I den tilhørende have på ca. 10.000 m² er der en udendørs pool, hvorfra du har udsigt over det smukke landskab. Her er også fælles grill-plads. I højsæsonen er der en bar ca. 15/6-15/9. Vinsmagning kan arrangeres på forespørgsel, og du kan altid købe gårdens vin med hjem.

Dagsprogram

I løbet af denne temarejse skal du blandt andet lære at tilberede en helt klassisk ragu. Der bliver også masser af tid til at nyde det toscanske landskab og hotellets skønne pool

Dag 1;
Du ankommer en lørdag, og kan checke ind efter kl. 14:00. Om aftenen er der middag på gourmetrestaurant.

Dag 2;
I dag skal du lære at lave mad. Madlavningskurset begynder kl. 10:00 under ledelse af køkkenchefen Stefania, og her lærer du bl.a. hvordan du fremstiller typiske retter fra Bologna som hjemmelavet pasta med ragu. Aperitif og frokost som inkluderer både antipasto, forret, hovedret, dessert og vinsmagning afslutter dagens kursus.

Dag 3;
Endnu en dag med fokus på mad. Madlavningskurset fortsætter med Stefania, som i dag viser, hvordan man fremstiller "grønne" retter fra Toscana, f.eks. ribollita (typisk suppe). Aperitif og frokost som inkluderer både antipasto, forret, hovedret, dessert og vinsmagning afslutter dagens kursus.

Dag 4;
Fridag til at se dig omkring i området. Har du pakket de gode sko, kan du tage på en skøn vandretur i det smukke landskab. Du afslutter dagen med en middag på gourmetrestaurant.

Dag 5;
Også i dag har du en fridag til bare at slappe af ved poolen eller i haven, eller hvorfor ikke tage bilen og besøge nogle af områdets fine små landsbyer.

Dag 6;
I dag checker du ud og kan enten rejse hjem eller fortsætte på nye eventyr i støvlelandet.

Priser og afrejseinformation

Dette kursus afholdes fra lørdag til torsdag, hvilket betyder, at du skal søge på ankomstdag lørdag og 5 nætter for at få en pris og tilgængelighed. Kurset holdes i perioden 7/4 til 30/6 og 25/8 til 3/11.

Priserne inkluderer_
- 5 overnatninger i ferielejlighed
- 2 madlavningskurser med frokost samt
- Vinsmagning og en kogebog
- 2 gourmetmiddage på en traditionel restaurant

Priserne inkluderer ikke:
- Transport til og fra Italien og til hotellet
- Transport i området (egen bil el. lejebil)
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Lokale skatter
- Andet som ikke er nævnt under inkluderet

Du bor i hyggelige lejligheder

Den lejlighed du tildeles afhænger af, hvor mange I er. Det kan være en studiolejlighed eller i en lejlighed med separat soveværelse. Lejlighederne på Borgo Pianello er både smukt og komfortabelt indrettet, en del med synlige stenvægge og hvælvet loft. De har alle åben pejs, satellit TV, wi-fi, DVD og CD-afspiller, køkken med bl.a. to kogeplader, kaffe- og tefaciliteter, køleskab, brødrister, grill og ovn. De har alle privat badeværelse med bruser eller badekar og hårtørrer samt toiletartikler.

Lejlighederne har eget udeområde, enten med direkte forbindelse eller i haven. Fra tid til anden afholdes der bryllup og andre fester på Borgo Pianello pga. det fine miljø.

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Borgo Pianello - Pasta & Pizza 5 dage

Lizzano in Belvedere, Emilia-Romagna

Borgo Pianello - Smag på Italien 8 dage

Lizzano in Belvedere, Emilia-Romagna

Borgo Pianello - Madlavning Bologna 4 dage

Lizzano in Belvedere, Emilia-Romagna

Anbefalinger til dig

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Emilia-Romagna

search map