Borgo Pianello - Madlavning Bologna 4 dage

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Med traditionel smag fra Bologna

Emilia-Romagna er kendt for sit køkken og sine fine råvarer. Det har man taget konsekvensen af her på stedet, hvilket betyder, at du kan vælge mellem forskellige madlavningskurser. Vælger du præcist dette, kommer du til at lære mere om Bolognas madkultur.

Dette program inkluderer 3 overnatninger i lejlighed, 1 madlavningskursus med frokost, vinsmagning og en kogebog. Du får også 2 gourmetmiddage på en typisk restaurant i området. Derudover får du forslag til forskellige seværdigheder og lokale producenter (Parmigiano Reggiano, grappa, balsamico, typiske oste- og vinproducenter). Minimum antal deltagere er 2 og max. 20 personer. Det betyder, at du eventuelt kommer til at lave mad sammen med andre.

Et sted for både sjæl og smagsløg

Emilia-Romagna er som sagt en region, som er kendt viden om for sit fine køkken, dels for parmesanosten Parmigiano Reggiano, sine gode skinker og salami, samti for sin unikke balsamico. Men regionen er også kendt for sine lange sandstrande, sit smukke indland og sine pittoreske og historiske byer som Bologna. Regionen er en af Italiens rigeste, og det er her du finder Parma, Piacenza, Modena, Ferrara og Ravenna, for blot at nævne nogle. Jordbrug er også en vigtig del, og i regionen dyrker de ikke blot forskellige afgrøder og frugt men også vindruer. Det er her, man fremstiller den berømte vin Lambrusco, som findes i flere forskellige udgaver og med en højere status, end vi normalt ser på vore breddegrader. Med andre ord kan man sige, at regionen er et godt valg for dig, som længes efter afslapning og som sætter pris på god mad.

Du er omgivet af et smukt landskab

Kurset afholdes på Borgo Pianello, som ligger tæt på den toscanske grænse, og som faktisk er en af områdets ældste gårde. Du bor lige ved Valle Dardagna, en frodig dal, og bjerget Riva. Det betyder, at du har mulighed for at stå på ski i Appenninerne, hvis du kommer i vinterhalvåret, Gården ligger blot 76 km sydvest for Bologna, og er omgivet af grønne bakker og bjerge. Det er et meget smukt landskab med et romantisk touch. Her bliver du taget godt hånd om, og det er som oftest af ejeren selv, Marco. Stedet er som skabt til afslapning i rolige omgivelser. I den tilhørende have på ca. 10.000 m² er der en udendørs pool, hvorfra du har udsigt over det smukke landskab. Her er også fælles grill-plads. I højsæsonen er der en bar ca. 15/6-15/9. Vinsmagning kan arrangeres på forespørgsel, og du kan altid købe gårdens vin med hjem. Nærmeste restaurant ligger ca. 300 meter fra stedet, og nærmeste madbutik ca. 2 km væk.

Dagsprogram

Her kan nyde rigtig god mad og lære at lave hjemmelavet pasta og tilberede en smagfuld bolognese. Du har også en dag til afslapning hvor du kan nyde omgivelserne, poolen eller en af de hyggelige byer i nærheden. Dag 1; Ankomst en fredag, check in efter kl. 14;:00 og middag på gourmetrestaurant. Dag 2; Fridag til at se dig omkring i området, og du afslutter dagen med en middag på gourmetrestaurant. Dag 3; Madlavningskursus under ledelse af køkkenchefen Stefania, hvor du bl.a. lærer, hvordan man fremstiller typiske retter fra Bologna, så som hjemmelavet pasta med ragu. Aperitif og frokost som inkluderer både antipasto, forret, hovedret, dessert og vinsmagning afslutter kurset. Dag 4; Check ud og afrejse

Priser og afrejseinformation

Kurserne afholdes fra fredag til mandag i perioden 7/4 til 30/6 og igen fra 25/8 til 3/11. Priserne inkluderer - Tre overnatninger i ferielejlighed - Et madlavningskursus med frokost, vinsmagning og en kogebog - To middage på en traditionel restaurant Priserne inkluderer ikke: - Transport til og fra Italien og til hotellet - Transport i området (egen bil el. lejebil) - Øvrige måltider og drikkevarer - Lokale skatter - Andet som ikke er nævnt under inkluderet

Du bor i hyggelige lejligheder

Den lejlighed du tildeles afhænger af, hvor mange I er. Det kan være en studiolejlighed eller i en lejlighed med separat soveværelse. Lejlighederne på Borgo Pianello er både smukt og komfortabelt indrettet, en del med synlige stenvægge og hvælvet loft. De har alle åben pejs, satellit TV, wi-fi, DVD og CD-afspiller, køkken med bl.a. to kogeplader, kaffe- og tefaciliteter, køleskab, brødrister, grill og ovn. De har alle privat badeværelse med bruser eller badekar og hårtørrer samt toiletartikler. Lejlighederne har eget udeområde, enten med direkte forbindelse eller i haven. Fra tid til anden afholdes der bryllup og andre fester på Borgo Pianello pga. det fine miljø.

Derfor skal du vælge Borgo Pianello - Madlavning Bologna 4 dage

  • Nærmeste lufthavn: 74 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Borgo Pianello - Madlavning Bologna 4 dage er ikke tilgængelig i øjeblikket

Borgo Pianello - Madlavning Bologna 4 dage er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Bologna Lufthavn: ca. 74 km (1h 30m)
  • Firenze Lufthavn: ca. 86 km (1h 40m)
  • Verona Lufthavn: ca. 171 km (2h 20m)
  • Venedig Lufthavn: ca. 232 km (3h 0m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Borgo Pianello - Madlavning Bologna 4 dage. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rocca Corneta - Località Pianello
40042 Lizzano in Belvedere (Bologna)

Koordinater

Latitude: 44.1981
Longitude: 10.8652

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere