Ferieboliger og hoteller i Lido di Volano

 
Kun ophold
Fly + ophold
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Den fredeligste

Lido di Volano er nok den mest fredelige blandt de kendte Lidi di Comacchio. Det er den lido der ligger nordligst og tættest på Nationalparken Delta del Po, og det er også den der er blevet til sidst. Fra Lido delle Nazioni kører man igennem Bertazzi Dalen, som er beboet af et utal af fugle (fra fasaner til flamingoer).

Kort over Lido di Volano

Klik på kortet herunder for at få et overblik over byen og områdets geografi, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde her.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

I pinjetræernes behagelige skygge

Byen består især af sommerhuse som kun beboes i årets varmeste måneder. Hele beboelsesområdet ligger under pinjetræerne, hvilket gør dem friske og behagelige når temperaturerne stiger og gør landet og byerne helt uudholdelige uden aircondition. Stranden består af fint sand, der er god plads til alle og den er velegnet for børn. Man skal gå igennem den frodige pinjeskov for at komme fra bebolsesområdet til stranden, hvorfor der ikke er havudsigt fra de fleste af husene.

Læs mere om Lido di Volano

Hotel eller ferielejlighed?

Nu hvor du er i gang med planlægge en badeferie i Lido di Volano, skal du afgøre hvordan du foretrækker at bo – i ferielejlighed eller på hotel? Eller måske noget helt tredje. Det er blandt andet et spørgsmål, som afgøres af hvilken type ferie du ønsker dig. 

Ønsker du en badeferie ved Lidoen, hvor du helt kan "slippe tøjlerne" og ikke selv skulle tage dig af de normale dagligdagspligter såsom madlavning og rengøring, er et hotel i Lido di Volano det rette valg. Her bliver der taget hånd om dig fra start til slut. Du har desuden normalt mulighed for at booke et ophold på mindre end 7 dage, hvilket er en mulighed for at tage på en rundrejse, hvor du oplever flere steder i løbet af ferien med bare et par nætter på de enkelte hoteller.

En ferielejlighed er på den anden side især et oplagt valg, hvis du ønsker en fleksibel ferie. Her har du køkkenfaciliteter, og du er derfor ikke afhængig af at skulle spise ude, men kan i stedet vælge at stå for nogle af måltiderne selv. Det er for eksempel også en chance for købe ind på de lokale markeder og skabe egne retter af de lokale råvarer. 

Rejser du med familien eller en gruppe venner, er en ferielejlighed med et opholdsrum, hvor I kan samles, ofte at foretrække fremfor at være fordelt på forskellige hotelværelser. Skal du afsted med en storfamilie eller en større venneflok, kan du eventuelt også overveje at leje en hel villa i Italien. Her får I alle faciliteter for jer selv og kan nyde en ferie med masser af privatliv.

Bruger du søgemaskinen ovenfor, vil du hurtigt kunne danne dig et overblik over tilgængelig ferieboliger i og omkring Lido di Volano inden for den ønsket periode. Har du brug for hjælp til at finde den perfekte feriebolig eller spørgsmål om de forskellige boligformer, må du endelig ringe eller skrive til os. Vi er klar med flere gode råd og hjælper gerne med at sammensætte den helt rigtige ferie for dig.

Lufthavne og lokal transport

Når du skal holde ferie i Lido di Volano og ønsker at flyve på ferie, er det i første omgang mest oplagt at søge efter flyrejser til Venedig Lufthavn - officielt Aeroporto di Venezia Marco Polo (lufthavnskode VCE). Denne lufthavn ligger nærmest, men inden for næsten samme rækkevidde er flere andre små og store lufthavne. Du kan derfor det meste af året finde forbindelser til dette område fra talrige flyselskaber som Ryanair, easyJet, Vueling og SAS.

Find din flyrejser i søgemaskinen her hos In-Italia Rejser, hvor det er nemt at søge efter priser og bestille flybilletter til samtlige lufthavne i Italien. Vælger du at bestille fly og feriebolig som én samlet pakke hos In-Italia er du dækket af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden – det giver tryghed.

Selvom der er busforbindelse til Lido di Volano, som ad omveje gør det muligt at nå hertil fra lufthavnen, er det både betydeligt hurtigere og nemmere at komme hertil og omkring i løbet af ferien med bil. Derfor vælger mange rejsende da også at bestille billeje i Venedig lufthavn hjemmefra. 

Restauranter og indkøbsmuligheder

I Lido di Volano finder man de mest basale indkøbsmuligheder - men man skal regne med at tage en kort køretur enten til Goro eller til Lido delle Nazioni for et bredere udvalg eller et rigtigt supermarked. Der er ét spisested og én café i byen.

Udflugter

Meget af din ferie vil nok gå med blot at slappe af ved stranden eller med sjov på vandet. Der er dog også masser af muligheder for at fylde dagene med andre spændende aktiviteter. Lej for eksempel en cykel og udforsk nationalparken Delta del Po, hvor der er anlagt adskillige cykelruter. 

Skal ferien krydres med kulturelle og historiske oplevelser bor du med flere af Italiens mest kendte og interessante byer inden for køreafstand til dagsudflugter som Ravenna og Venedig. Her kan du få mange timer til at gå med museumsbesøg, shopping og slentreture i idylliske gamle gader afbrudt af lækre måltider på gode restauranter. 

Skjul teksten
 
 

Populært i Emilia-Romagna

search map