Forlì ligger i regionen Emilia Romagna ca. 1 times kørsel sydøst for Bologna som er regionens hovedstad. Der er ikke langt til vinmarker og de imponerende bjerge, men på den anden side, er der heller ikke langt til de skønne strande og havet. Turistmagneter som Rimini, Ravenna, San Marino og Imola ligger i behagelig køreafstand, og så byder området også på flere golfbaner. Emilia Romagna er også kendt for sit gode køkken, så der er rigtig mange gode årsager til at tage på ferie netop her i området.