Hotellet ligger ligger i rolige omgivelser lige ud til havet med direkte adgang til stranden i Milano Marittima ca. 1,5 km fra Cervias hyggelige centrum. Der er tale om et familiedrevet hotel, hvis stærke side er dets restaurant, hvor de tilbereder lokale retter.
Hotellet har ikke eget svømmebassin, men gæsterne har fri adgang til svømmebassinet på familiens andet hotel, Hotel Tiffany, på den anden side af gaden. På hotellet er der også gratis parkering, men kapaciteten er begrænset og det er først til mølle-princippet, der gælder.
Læs mere om Hotel Tonni
Værelserne er enkelt indrettet. De råder alle over balkon, selvstændigt airconditionanlæg (kun til rådighed i sommerperioden), værdiboks, satellit-TV, telefon samt badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer. På nogle af værelserne er der plads til en eller to opredninger, i form af enten enkeltseng(e) eller køjeseng. N.B.: Alle enkeltværelser er kvistværelser og har ikke balkon.