Carnevale d´Europa

Dette karneval afholdes i byen Cento nær byen Ferrara i regionen Emilia-Romagna. Fem søndage i træk fra midt februar til marts afholdes denne farverige begivenhed.

Historisk karneval

Gennem freskoer af den berømte maler Gian Francesco Barbieri, har man fundet tegn på, at netop dette karneval har været afholdt siden det 17. århundrede. Freskoen viser blandt andet ”Il Berlingaccio”, en mand iført en lokal maske til fest på pladsen foran byens rådhus. I århundrede har dette været en traditionel lokal fest, men i 80´erne udviklede det sig til en begivenhed på internationalt plan, takket være en venskabs forbindelse med karnevalet i Rio di Janeiro. Netop dette venskab mellem de to byer har bidraget til at karnevalet i Cento hvert år prydes med farverige samba dansere netop fra én af Rio di Janeiros berømte samba skoler.

Den lokale maske

De er med i paraderne bestående af seks pyntede ladvogne, der kører gennem byens gader med dans, sang og musik. Optoget åbner med ”Tasi” i front. ”Tasi” er den lokale maske fra Cento og er en figur fra 800-tallet, der var stor elsker af vin. Så når det kom til valget mellem vin og hans kone, var det førstnævnte der blev valgt i selskab med hans uadskillelige ulv. Disse to åbner som nævnt op for karnevalet og den sidste dag finder en afbrænding af Tasi´s maske sted, som det traditionelle ritual lyder.