Rejser til Budrio

Afslappet stemning nær Bologna

Budrio ligger ca. 15 km fra Bologna, som du let kan nå med toget. Byen byder på tilbagelænet stemning, alle indkøbsmuligheder, spisesteder og ikke så lidt historie.

Bynes navn er sikkert af keltisk oprindelse, men dens grundlæggelse stammer vist fra romernes tid. Her skabte romerne et kanalsystem, som faktisk den dag i dag er velfungerende, og det har gjort markerne særdeles frodige. Det nuværende centrum blev grundlagt i det 10. og 11. århundrede, men i det 14. århundrede blev byen genopbygget og forstærket med tårne og bastioner. Et stykke af bymuren fra det 14. århundrede kan beundres endnu ved Piazza Matteotti.

Budrio har flere hyggelige pladser at byde på, ligesom her findes flere restauranter og butikker. Byen har sågar deres egen radio-station, der ikke overraskende hedder Radio Budrio, ligesom Italiens førende producent, af pommes frites og andre færdiglavede kartoffel-arter, Pizzoli SRL holder til her. Hver tirsdag kan man opleve marked i byen, men vil man have de store shoppemuligheder til rådighed, bør man tage den korte tur til Bologna (ca. 15 km), hvor udvalget er mange gange større! Har man ikke lyst til at lede efter en parkeringsplads i Bolognas heftige trafik, kan man med fordel tage toget derind.

Små 5 km fra Bolognas centrum findes den frodige bydel Bagnarola di Budrio. Området er mest kendt for sit store areal med overdådige gamle villaer og slotte og deres sirligt anlagte haveanlæg, der i daglig tale kaldes "Le ville di Bagnarola". Det særlig interessante er, at området til fulde repræsenterer byggestilen i og omkring Bologna fra det 16. århundrede til det 19. århundrede, når vi taler om boliger til de rigtig velstillede. I samme periode valfartede de mest præstigefyldte familier fra Bologna derfor også hertil for at nyde deres landsteder. De største attraktioner her er slottet Bentivoglio fra det 16. århundrede samt Villa Ranuzzi Cospi fra det 18. århundrede. Sidstnævnte befinder sig i komplekset Malvezzi-Campeggi, der også kaldes "Versailles i Bologna", fordi det er en kopi af Frankrigs Versailles . Flere af bygningerne kan kun observeres udefra, mens andre er åbne for offentligheden ved særlige begivenheder som koncerter, foredrag osv. Hvis du vil opleve nogle af disse overdådige bygningsværker, er adressen: Via Armeggia, 42 - 40050 Bagnarola di Budrio.

Kort over Budrio

Du kan klikke på kortet herunder for at danne dig et overblik over byen og placeringen af de hoteller og ferieboliger, vi tilbyder her .



Håndplukkede ferieboliger og hoteller i Budrio

Escapeaway Rejser har stor ekspertise i at finde de bedste ferieboliger i Italien og har efterhånden opbygget et udvalg, der inkluderer hundredvis af håndplukkede hoteller, ferielejligheder, Bed and Breakfasts og villaer i Emilia-Romagna regionen. Hos os har du derfor bedst chance for at finde netop den bolig, som kan skabe ramme om en vellykket ferie.
 
Bruger du hotel søgemaskinen øverst her på siden, vil du hurtigt kunne danne dig et overblik over tilgængelig ferieboliger i og omkring byen inden for den ønsket periode. Har du spørgsmål omkring de forskellige boliger, som du ikke finder svar på i beskrivelserne, er du velkommen til at kontakte os på telefon, mail eller chat. Vi sidder klar med gode råd og hjælper gerne med at sammensætte den helt rigtige ferie til Italien for dig.

>> Bestil nemt og sikkert dit hotel eller feriebolig i Emilia-Romagna

Lufthavne og transport

Når du skal holde ferie i Budrio og ikke vil køre hele vejen fra Danmark, er det mest oplagte at søge efter en flyforbindelse til Bologna Lufthavn. Denne ligger blot en halv times kørsel fra byen, hvis du lejer en bil. Du kan eventuelt også tage toget (med skifte inde i Bologna). Lufthavnen er en af de mest benyttede i Italien og betjenes af talrige flyselskaber som blandt andet tæller SAS, easyJet og Ryanair. Som regel er det derfor muligt at flyve direkte hertil fra København. 

Du kan selv finde den flyforbindelse til Bologna Lufthavn eller en af de andre italienske lufthavne ved at benytte søgemaskinen her på siden. Du skal blot søge efter 'Fly & ophold'. Vi har således gjort det nemt og trygt for dig at bestille din ferie i Italien som en samlet pakke. 

Udflugter

Bologna er det mest indlysende udflugtsmål fra Budrio. Du kan nemt bruge mange dage på at udforske byens smukke og stemningsfulde centrum med det store udvalg af forretninger, caféer, restauranter og dejlige pladser. Vi kan dog også varmt anbefale et besøg i Ferrara, som takket være sine velbevarede bygninger i renæssancestil er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Ligeledes er Faenza , som ligger omtrent lige så langt væk, også værd at bruge tid på. Udover dens berømte fajancekunst kan du her blandt andet besøge et af et af de smukkeste teatre i Italien, Il Teatro Masini.

Ønsker du at få mest muligt ud af dine ture rundt til regionens seværdigheder, kan du med gøre brug af en lokalkendt, certificeret guide. Vores samarbejdspartnere tilbyder et væld af spændende udflugter Emilia-Romagna, som kan bookes online hjemmefra.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Budrio