Anmeldelser af Hotel Touring

 
Hotel Touring er ikke tilgængelig i øjeblikket
Hotel Touring er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Bologna og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Hotel Touring

Læs personlige anmeldelser af Hotel Touring som ligger i Bologna. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Touring. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Asger og familie fra Hillerød boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 16. til d. 18. april 2009.

Vi var meget glade for hotellet; både beliggenhed og betjening var i top, og værelserne rigtigt hyggelige. Der er en dejlig tagterrasse på hotellet, med udsigt over nærmest hele Bologna. Vi kommer meget gerne tilbage til Hotel Touring.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2009
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Hanne og rejsegfælle fra Tranbjerg boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 7. til d. 8. september 2008 og på Hotel San Lino i Volterra fra d. 18. til d. 19. september 2008.

Vi har været i områderne flere gange og gik specielt efter dem igen, så ja vi har været meget glade for områderne.
Værelset på hotellet i Bologna var dog klaustrofobisk lille og indelukket, men vi overlevede dog, i Volterra var det bare fantastisk.
Vi vil helt sikkert benytte jer igen, idet booking og betaling var meget nemt, det er en udsøgt service, at I også minder os om at betale, så vi ikke glemmer det inden sidste dag.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Adam og Kirsten fra Odense SV boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 5. til d. 6. september 2008.

Hotel Touring i Bologna var ambitiøst og ganske lækkert. Meget fin betjening i receptionen.
Man kan sagtens bo her, hvis det drejer sig om forretning.
Skal man shoppe, kræver det den store tegnebog..

Hotellet sendte os til 2 gode restauranter. Det kostede noget mere at spise her end i Piemonte

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Pernille og familie fra Virum boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 2. til d. 4. august 2008.

Bologna kan varmt anbefales – selv med 3 små børn og i 37 graders varme er det en meget charmerende by. Vi boede på Hotel Touring, der ligger rigtig godt, specielt hvis man har børn med da der er 10 min gang til en stor park med legepladser, sø med springvand og skildpadder(!!) og en cafe med små frokostretter. Det historiske centrum er også 10 min gang væk – hvis man da ikke går ind i en af de gode forretninger der ligger på vejen! Vi fandt også en iscafe der har verdens bedste chokoladeis og nød hotellets tagterrasse – her er også mulighed for at komme i udendørs jacuzzi!! Vi skal helt sikkert tilbage.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2008
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Addi og hendes mand fra Hillerød boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 12. til d. 16. juli 2008.

Bologna er en vidunderlig by, vi forelskede os i den med det samme. Den er fuld af prægtige gamle bygninger - såvel offentlige som palazzo'er og mere beskedne ejendomme - arkader, piazza'er med hyggelige caféer, gamle kirker og snævre gader med spændende fødevareforretninger og de mere ydmyge udsalg af fisk og grøntsager. De mange arkader betog mig meget, de er en arkitektonisk perle - vi læste, til vores store overraskelse, at arkaderne egentlig er bygget til senere, altså over fortovene og uden på de oprindelige huse
for at imødekomme byens hastige vækst og behovet for flere boliger, der hermed kunne etableres oven på arkaderne. Forklaringen skal muligvis tages med et gran salt, men den er lidt morsom, eftersom arkaderne er et markant islet i byens personlighed. Men ikke mindst skal nævnes, at det er en livlig by, en levende by, unge og gamle på vej til og fra eller blot siddende på en café, livligt snakkende og café-drikkende. Kun få turister, byens størrelse taget i betragtning.
Hotel Touring var for os ikke nogen stor oplevelse. Beliggenheden var udmærket, tæt på centrum, men hverken værelsesstandard eller service svarer til prisen. Eksempelvis gennemgik en del af hotellets ejendom en omfattende renovering, hvilket medførte så meget støj i dagtimerne (trykluftbor o.lign.), at det bestemt ikke var attraktivt at opholde sig på terrasse eller værelse. Det burde de oplyse gæsterne om ved ankomst. Ligeledes blev man som gæst henvist til at parkere sin bil i en P-kælder 500 m fra hotellet, fordi deres egen garage var under renovering, det er heller ikke okay til prisen. For denne herlighed betalte vi, incl. P-plads og ekstrabetaling for et værelse med adgang til en gårdhave, DKR 1.800,- pr. nat.
Vi fandt en virkelig god restaurant i Bologna, som kan anbefales. "Cesari", Via de' Carbonesi 8. De er kendt for, at deres pasta er absolut hjemmelavet. Jeg spiste mit livs bedste gnocci-ret, en "Gnocchetti di patate allo scalogno e tartufo scorzone estiva". Cesari er ikke stor, men intim og fantastisk hyggelig. Betjeningen helt i top. Vi fik 2 forretter, 2 hovedretter, vin og vand for 86 euro (645 DKR).

Verona har bestemt sin charme, som i høj grad kan tilskrives Amfiteatret og hele stemningen omkring dette på Piazza Bra. Som by betragtet iøvrigt, fandt vi Bologna langt mere hyggelig og charmerende. Men meget drejer sig jo om Amfiteatret og operaopførelserne, og det myldrer jo også med et internationalt publikum i Veronas gader, som formentlig alle skal se opera. Vi så "Aida", og det var en storslået oplevelse, som vi sent vil glemme.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Villy Thorndal og Gitte fra Roskilde boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 17. til d. 19. april 2008.

Har I været glade for byen og området? Ja det har vi. Bologna er en hyggelig og overskuelig by.
Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger? Ja. Værelset var dog lidt mindre end det vi er vant til men service m.m. var OK. Fin beliggenhed, roligt kvarter tæt på centrum. Dejlig tag terasse.
Har I tips til de næstkommende? Gode busforbindelser fra lufthavn til centrum. Godt osteria "I Poeti" på Via De'Poeti 5 min. gang fra hotel "Touring".
Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os? Ros til jer for en hurtig og proffesional betjening.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Frank og famile fra Strøby boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 23. til d. 24. juli 2007.

Den sidste nat overnattede vi i Bologna på Hotel Touring, da kunne vi godt mærke vi var kommet til en større turist by. Alt fungerede upåklageligt. En god oplevelse og bestemt en hotel vi vil benytte igen. Vi havde en god ferie med godt vejr, fik læst en del og med jer som rejse arrangør ved vi, at det aldrig kan gå helt galt !!!!. Vi kommer igen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Eva og Terkel fra København K boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 20. til d. 21. maj 2007.

Desværre havde vi kun et døgn i Bologna, men kunne sagtens have brugt meget længere tid. Byen er på den ene side en meget smuk by med mange gamle huse i mange forskellige røde farver. På den anden side også en storby, der er præget af store sociale problemer med mange hjemløse til følge. Vi boede på Hotel Touring, som vi varmt kan anbefale og meget gerne vil bo på igen, når vi en anden gang venter tilbage til Bologna. Hotellet ligger centralt og i gå afstand til mange af byens seværdigheder.

Selvom vores tid var kort i Bologna, nåede vi at finde alle tiders restaurant, der både serverer frokost og middag. Restauranten ligger lidt uden for de gængse turistattraktioner på en måske nok ydmyg adresse, men det skal man ikke lade sig narre af. Snarere tværtimod, for sjældent har min mand og jeg fået et så glimrende og fantastisk måltid mad og vin for næsten ingen penge. Restauranten styres af 4 personer. Kokken selv, en opvasker og en tjener til frokost og en ekstra tjener til om aftenen. Kokken holder sig primært ude i køkkenet, men kan meget vel komme ud i restauranten og forhører sig lidt om hvad gæsten synes om hans mad. Om aftenen var restauranten fyldt både ude og inde til bristepunktet af lokale italienere, der i lige så høj grad som os, nød maden. Der er intet menu- og vinkort og det er kokken der bestemmer hvad du skal spise. Det er naturligvis noget af en tillidssag at lade kokken bestemme hvad du skal spise, men det kan du roligt gøre. Han ramte plet for os begge gange, vi spise på restaurant E´cucina - KØKKENET. Der bliver kun lavet fisk, vegetar mad og deserter på stedet, så naturligvis kan du selv vælge inden for disse kategorier, ligesom du selv vælger, hvor mange retter du ønsker. Vin er afstemt efter fisk eller vegetarmad og det vælger kokken også for dig. Vi fornemmede stærkt at det er en kok, der elsker sit fag, en sand madkunstner, der kæler for maden og en dag vil blive en stor kok i Italien. Prisen er den samme ligegyldigt om vi spiste frokost eller middag på restaurant E´cucina. Til middag fik vi gnoggi med fisk. Det smagte som englene synger. Dertil hver et stort koldt og meget velsmagende glas hvidvin. Dér var vi allerede mætte, men vi havde bestilt dessert og ind kom en dessert, der på trods af vores mæthed, ikke bare kunne gå ud igen. Det var en chokolade, creme og isdessert med friske jordbær. Kokken kom selv hen og skænkede et glas meget velsmagende dessertvin til hver af os. Det var ikke noget vi havde bestilt. For alt dette betalte vi 25 euro, hvilket var rørende billig for et gorment måltid af så høj kvalitet. Vi kan varmt anbefale restaurant E´cucina, men husk at bestille bord, hvis I ønsker at spise middag på stedet.

E´cucina, Piazza Aldrovandi 21, Bologna; tlf. 051 27500 69 eller 348 840 25 59; artefood@tiscali.it; www.artefood.com


Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Helle og familie fra København S boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 12. til d. 16. februar 2007.

Turen gik godt. Rigtig dejlig by til en smuttur og det var et super hotel (Hotel Touring) som er meget anbefalelsesværdigt.

Med venlig hilsen
Helle

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Februar 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Per og familie fra Vejle boede på Hotel Touring i Bologna fra d. 2. til d. 8. november 2006.

Har været i Bologna før, så kender lidt til byen, men bestemt et besøg værd igen. Arkaderne og den gamle bydel er noget ganske specielt og hyggeligt når mørket falder på. En dejlig by og en interessant by. For børn kan anbefales Margarita-parken (hedder den vist). Den kan med fordel benyttes på de dage hvor der ikke står by-tur. Masser af lokale og mange legepladser, store græsarealer til fodbold, og så Italiensk is!
Et dejligt og venligt hotel med en perfekt beliggendehed, hvis det er byen man vil se og være i. Roligt og stille, venlig betjening, dejlige værelser med god plads (boede på tre mandsværelse med barneseng)
PAM supermarked på Via Marconi. Kan betale sig at handle her, fremfor den nærmere PLENTY supermarked. Udvalget langt større og priserne lavere.
Piazza St. Stefano i nærheden af Hotellet: En meget stille og smuk plads, hvor man kan sidde i solen hele dagen og slappe af med kaffe, avis og børnene der leger på pladsen. Stort set ingen trafik
Margarita-parken (til børn)
Universitets museerne, mange, specielle, og meget interessante boghandlere
Vi rejste med tog - Kolding-Bologna, over Munchen. Nattog gennem tyskland. Smukt ned gennem Østrig og Norditalien. Pris hos DB: 4600 retur for to voksne og to børn med egen fire sengs sovekupe gennem tyskland. Samme rejse er meget dyere hos DSB - selv om det er samme tog!


Oplysninger om anmelder

Rejseperiode November 2006
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Hotel Sahara

Cervia - Milano Marittima, Emilia-Romagna

Verdi Hotel

Parma, Emilia-Romagna

Hotel San Donato

Bologna, Emilia-Romagna

Anbefalinger til dig

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Agriturismo Le Querciole

Casciana Terme, Toscana

Populært i Emilia-Romagna

search map