Feriebolig i Bologna

Appartamenti Astoria

Gårdhave på Hotel Astoria Reception på Hotel Astoria
 
Appartamenti Astoria er ikke tilgængelig i øjeblikket
Appartamenti Astoria er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Bologna og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Lejlighederne ejes af Hotel Astoria, og de ligger i to forskellige bygninger i nærheden af hotellet. Du har fri adgang til den store fælles tagterrasse på ca. 100 m² i Via Galliera. Desuden kan du benytte hotellets fællesfaciliteter.

Lejlighed med adgang til tagterrasse

Seks af lejlighederne ligger i Via Milazzo 12 på 5. sal med elevator (ca. 150 m fra hotellet), mens ti af lejlighederne ligger i Via Galliera 61 på 1. og 2. sal med elevator til 1. sal (ca. 500 m fra hotellet). Endelig ligger der en enkelt lejlighed i samme bygning som hotellet. Uanset hvor du bor, har du fri adgang til den store fælles tagterrasse i Via Galliera. Terrassen er på ca. 100 m², og selvom den synes lidt slidt, er den møbleret med både parasoller, borde og stole. Desuden kan du benytte hotellets fællesfaciliteter (blandt andet bar, gårdhave, parkering og fjernsynsstue), hvor morgenmaden serveres som buffet. Bemærk at morgenmaden på hotellet er sparsom, og nogle ville måske foretrække at indkøbe råvarer på det lokale marked og indtage morgenmaden hjemme i lejligheden.

Læs mere om Appartamenti Astoria

Etværelseslejlighed med 2+1 sovepladser
- De 15 etværelseslejligheder på ca. 30 m² er nyrenoverede og pænt indrettede. Lejlighederne har dobbeltseng, aircondition, tv, værdiboks, køkkenhjørne med køleskab, elkedel og to kogeplader samt badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. Enkelte lejligheder har internetforbindelse og lcd-tv. Her er mulighed for en ekstra opredning på sovesofa.
Toværelseslejlighed med 3+1 sovepladser
- De 2 toværelseslejligheder på ca. 47 m² er nyrenoverede og pænt indrettede. Den ene ligger i Via Milazzo, mens den anden ligger i Via Galliera. Lejlighederne har to dobbeltsenge (i hvert deres rum som ikke er adskilt med en dør), aircondition, tv, værdiboks, køkkenhjørne med køleskab, elkedel og to kogeplader samt badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Appartamenti Astoria

Læs personlige anmeldelser af Appartamenti Astoria som ligger i Bologna. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Appartamenti Astoria. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 2 anmeldelser fra Appartamenti Astoria

Lejlighed i Via Gallieri

Lejligheden ligger perfekt i forhold til gå-afstand til byens centrum. Den ligger dog ucharmerende og køkkenudstyret er meget mangelfuldt. Lejligheden ligger i miljøzonen (ZTL) og et stykke fra hotellet, hvilket betyder, at bagagen skal fragtes manuelt eller evt. ved hjælp af taxa. Den MEGET simple (eller tarvelig, som beskrevet af anden anmelder) morgenmad skal ligeledes indtages efter en frisk morgentur til hotellet.

Vi fik set Bologne og det var det vi kom for...

Læs mere

OK

En fin lejlighed, som dog havde et defekt køleskab, hvilket var lidt ærgerligt i den høje varme. Introduktion og vejledning, ved ankomst, virkede lidt overfladisk, hvilket betød at vi aldrig fandt den afbillede terrasse, men som sagt, lejligheden var fin og god til et to-tre dages besøg.

Læs mere

Eva og familie fra Bagsvaerd boede på Appartamenti Astoria i Bologna fra d. 4. til d. 8. juli 2012.

Ok lejlighed til prisen, men meget skrabet køkken med næsten intet inventar. Beliggenheden var rigtig fin for os og som børnefamilie var vi glade for lokationen på 1. sal med elevator. Der var dog for langt (ca. 1/2 km) til den morgenmad, der var indeholdt i tilbuddet, så lige på det punkt ville vi nok hellere have haft et afslag i prisen. Afskærmning mellem de to rum i lejligheden ville have været at foretrække.

Læs mere

Jan og kæresten fra Sønderborg boede på Appartamenti Astoria i Bologna fra d. 8. til d. 13. august 2011 og på Albergo Quattro Gigli i Montopoli Valdarno fra d. 13. til d. 19. august 2011.

Ankomsten til hotellet gik helt uden problemer, og det var heller ikke noget problem, at vi ikke længere havde opholdbeviset fra In-Italia, som jeg havde efterladt på et hotelværelse i Liechtenstein. Nedkørslen til P-anlægget er rimeligt stejl, men kører man ikke i en sænket bil burde det ikke være noget problem. Der er gratis wifi i hotellet, og da vi var der var passwordet hastoria. Man kan iøvrigt køre til hotellet uden at komme ind i den del af byen, der har begrænset adgang for den kørende trafik.

Lejligheden lå i en stille og rolig sidegade, 10 min gang fra hotellet, med en købmand kun 10 meter væk, og en lille restaurant på den anden side af vejen. Maden i restauranten var måske lidt gennemsnitlig, men til gengæld var det meget billigt at spise der. Lejligheden selv var på 1. sal i en baggaard, så der var 100 % stille og roligt om natten, den var pæn og nydelig, og blev gjort ren hver dag. Første aften havde vi problemer med brusekabinen, men den blev repareret allerede dagen efter, helt uden at vi have nævnt det for nogen.

Indenfor 10 min gang er der alt, hvad man som turist kan have brug for, adskillige købmænd, restauranter, et apotek (vi havde store problemer med insektbid), samt flere af byen største turistattraktioner. Togstationen ligger ligeledes ca 10 min gang fra lejligheden, og den benyttede vi til at besøge både Ravenna (1½ time) og Modena (½ time), man skal være opmærksom på at sidste tur hjem fra Ravenna allerede er lidt over kl 20.

Bologna by er meget spændende, og de 36 km arkader der i byen gør at man næsten altid kan gå i skyggen, hvilket kan være en fordel når temperaturen er 30+ grader.

Læs mere

Nina og rejsefælle fra Albertslund boede på Appartamenti Astoria i Bologna fra d. 13. til d. 20. august 2011.

Hotellejligheden levede næsten op til vore forventninger, lå dejlig tæt på centralstationen og der var rigtig god offentlig transport fra lufthavnen. Byen er et tog knudepunkt og det er derfor nemt at komme rundt til andre byer med tog, dejligt når man har valgt bilen fra. Servicen fra hotel Astoria side var god også den dag elevatoren strejkede, men, men I lejligheden manglede der et par vinglas, en brødkniv, en proptrækker.
Vi ville godt på forhånd have vidst, at i august måned lukker Bologna. Vi ankom lørdag og da var ca. 2/3 af alle butikker og restauranter lukket, på en godt del af dem meddelte et opslag, at det ville de være resten af august. Søndag var stort set alle butikker og restauranter lukket og for at det ikke skulle være løgn, var det en eller anden religiøs fridag om mandagen og igen var en stor del af byen lukket. Endelig om tirsdagen åbnede de restauranter og butikker som ikke holdt ferie, dvs. ca. halvdelen.
Turen bød på rigtig mange historiske oplevelser. Bolognas middelalderbykærne er værd at gå på opdagelse i og selv om det arkæologiske museum, set med danske øjne er noget gammeldags, så var det en oplevelse at se fundene fra Villanova kulturen. Ravenna bød på tidlige kristne kirker med fantastiske mosaikker og i Pisa et fantastisk dåbskapel
Vi fik naturligvis også smagt på alle de fantastiske fødevarer der produceres i regionen.
Samlet set var det en rigtig dejlig ferie

Læs mere

Louise og rejsefællerne fra Højbjerg boede på Appartamenti Astoria i Bologna fra d. 23. til d. 27. juli 2011.

Vores tur gik super godt, og alt fungerede optimalt, så vi har været fuldt ud tilfredse.

Jeg vil i den forbindelse blot sige mange tak for denne gang og takke for super god service.

Læs mere
 
search map