Denne dejlige og veludstyrede lejlighed nyder en ganske enestående beliggenhed, inde i den gamle Forte Stella-fæstning, i den charmerende havneby Portoferraio. Fra lejlighedens store terrasse er der en smuk udsigt over havet og byen.
I gåafstand fra lejligheden finder du et stort udvalg af caféer, restauranter og indkøbsmuligheder, lige som en af øens dejligste strande, Le Ghiaie, kun ligger ca. 1 km derfra. I nærheden af lejligheden er der mulighed for at parkere.
Læs mere om Terrazza La Feluca
Treværelseslejlighed med 4/6 sovepladser:
- Lejligheden er på to etager. På stueplan findes der rummelig opholdsstue med køkkenhjørne (indeholdende opvaskemaskine, vaskemaskine samt ovn), spisebord og stole, tv samt dobbeltsovesofa, badeværelse med toilet og bruser. Fra lejlighedens stue er der adgang til den fantastiske terrasse. På 1. sal findes der soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge samt badeværelse med badekar.