Rejser til Portoferraio

Portoferraio er ofte det første du ser når du ankommer til øen Elba. Byen, som Napoleon gjorde til øens højborg, er seværdig og det naturlige midtpunkt, som altid er et besøg værd. Book din rejse til Portoferraio med Escapeaway i dag!

Mange af de ferierejsende, som ankommer med færgen til Portoferraio fra fastlandet, tager sig ikke tid til at opleve hovedbyen , men kører direkte videre til et af øens andre rejsemål. Portoferraio, som er den ældste og største by (11.000 indbyggere) på den lille bjergrige ø omkring 20 kilometer fra Toscanas kyst, fortjener dog et nærmere bekendtskab. 

Den nye bydel lige ved færgehavnen er ganske vist ikke så interessant, men til gengæld finder du i den gamle bydel øst for Medici-fortet masser af liv året rundt med talrige spændende butikker og indbydende fortovsrestauranter ved hyggelige pladser. Gå heller ikke glip af den charmerende lystbådehavn, hvor mangemillionærernes yachts ligger og vugger. Du bør også lægge vejen forbi domkirken og Napoleons hjem, Villa dei Mulini, der nok er Elbas mest kendte seværdighed, men dog ikke tager lang tid at se.

Velkommen til Toscana med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Elba hvor du bor på håndplukkede hoteller og ferieboliger på din rejse.

Napoleons hovedstad

Napoleon gjorde under sit ophold Portoferraio til øens hovedstad. Det var den samme periode, at Elba havde selvstændighed. Den slagne franske kejser opholdt sig ganske vist ikke på øen helt af egen fri vilje, men han brugte alligevel de kun ni måneder i løbet af 1814-15 til at få sat lidt skik på øen. Han formåede således at gennemføre en række sociale og økonomiske reformer, ligesom der i denne periode blev sat gang i vejbyggerier og minedrift. Under sit korte ophold på Elba nåede Napoleon også at få opført en sommervilla, Villa di San Martino, som ligger bare ti minutters kørsel fra Portoferraio. Her er i dag et lille museum.

Den kendte kejser er dog langt fra den eneste, som gennem historien har haft herredømmet over Elba og Portoferraio. Især de rige forekomster af jern på Elba var i oldtiden eftertragtede og tiltrak etruskerne og siden romerne. Endnu senere ankom Medici-familien (som i 1548 grundlagde nutidens Portoferraio), Spanien, Storbritannien og Frankrig for at herske over øen. Først i 1860 annekteredes Elba endeligt af kongeriget Italien efter en afstemning. Portoferraio og dens indbyggere har således været vidne til mange omvæltninger gennem tiden. Senest i 1944 under 2. verdenskrig da franske styrker befriede byen fra tysk besættelse ved et voldsomt slag. De skiftende regimer betyder ikke så overraskende, at der er adskillige spændende historiske seværdigheder rundt om på øen - blandt andet bag den gamle middelaldermur i Portoferraio. 

Øens knudepunkt

Det er nemt at rejse til Portoferraio fra det italienske fastland. Du kan således tage en færge direkte til Portoferraio fra toscanske Piombino. Det tager cirka en time. Trods byens navn (Jernhavnen) er det i dag da ikke jern med derimod en stor del af øens ferierejsende rejser gennem til og fra fastlandet. Det er dog også muligt at sejle til Cavo og Rio Marina på øens østkyst.

Til transporten rundt på Elba er det da også en fordel at have en bil med over eller eventuelt leje en. Der er regelmæssige busforbindelser mellem de større byer, men med en bil er det lettere at udforske seværdigheder og nå frem til de bedste strande. 

Til trods for at Elba er den tredjestørste italienske ø, er den ikke større end, at du med dit udgangspunkt i Portoferraio uden problemer kan nå omkring til alle dele af øen på dagsudflugter. Det kan da også varmt anbefales netop at benytte ferien i Portoferraio til at udforske perlerækken af smukke, kridhvide badestrand ved det azurblå hav, uspolerede småbyer og historiske seværdigheder rundt om på øen.

Book en billig rejse til Portoferraio

Benyt søgemaskinen i toppen af siden til at søge blandt håndplukkede og udvalgte hoteller i Portoferraio med gode anmeldelser. Kombinér hotellet med en billig flybillet med rutefly fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg, supplér evt. med en lejebil og få det hele samlet i en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Simpelt og fleksibelt - sådan er en ferie med Escapeaway.

>> Læs også om rejser til Lido di Capoliveri
>> Læs om rejser til Porto Azzurro

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Portoferraio