Elba som ø er fantastisk og noget af det smukkeste, vi har set. Selve Cavo er en badeby med mange (især Italienske) turister. Vi havde ventet noget lidt mere ”autentisk”, men da vi lige havde vænnet os til stemningen af badeby, var det helt ok. Lejligheden var fin, om end ret lille, men vær opmærksom på, at der ligger en bar i underetagen – og endnu en lige inde hos naboen. De mangler på billedet på Initalias hjemmeside, hvor bygningen ser nærmest øde ud. Det er den IKKE! Der er fuld af liv, leben og musik lige nedenfor vinduet. Så hvis man kan lide det, er lejligheden rigtig fin. Vi boede på 2. sal med to forholdsvis små børn og det gik fint, hvis vi lukkede vinduerne for larmen fra gaden om aftenen. Vil man lidt væk fra barliv og parasoller er en tur i bjergene til at anbefale – der ligger også små byer, hvor et mere ”autentisk” Italien er er finde. Rio d’Elba var vores foretrukne. (Den lille restaurant på torvet med springvandet i Rio d’Elba var super god – og udsigten uovertruffen!). Alt i alt var vi tilfredse – men I bør skifte billedet af skolen ud, så man kan se baren forneden.
Rejseperiode | Juli 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Nanna, Søborg |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.