I en smuk gammel bygning i den lille by Cavo er der blevet indrettet seks dejlige, lyse lejligheder, der ligger lige ud til den lille maleriske lystbådehavn.
Bor du her, er du tæt på en god strand samt indkøbs- og spisemuligheder. Lejlighederne er flot og moderne indrettede og til hver lejlighed hører en parkeringsplads. De ligger på enten første eller anden sal og har alle en fin udsigt til vandet. I bygningens stueetage ligger der et lille pizzeria og en lille cafè.
Læs mere om La Vecchia Scuola
Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser:
- Lejlighederne består af opholdsstue med dobbeltsovesofa og satellit-tv samt køkkenhjørne med to elektriske kogeplader, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruser. Der er endvidere aircondition i lejlighederne, som kan benyttes mod betaling af tillæg.