Anmeldelser af Due Relais

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Due Relais

Læs personlige anmeldelser af Due Relais som ligger på Amalfikysten. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Due Relais. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Helen og Villi John fra Hjørring boede på Due Relais i Vietri sul Mare fra d. 19. til d. 2. august 2008.

Fra 19. juli til 2. august har vi boet i Due Relais i Vietri sul Mare, der ligger tæt ved Salerno på Amalfikysten. Det har været en rigtig god oplevelse. Hotellet er ganske som beskrevet på In-Italias hjemside: "en lille perle" - med både sjæl og stil. Begge dele sørger husets unge værtinde, Ilaria de Piano, med sikker hånd for. Der er 7-8 lejligheder og værelser i tre etager, alle med balkon ud til det blå Middelhav, så der er nok plads til 15- 20 personer i alt. Hver morgen mellem kl. 8 og 10 er der morgenbord for alle gæster på den øverste terrasse. Det var en lidt speciel oplevelse, at alle gæster - på nær et enkelt fransk par - var fra Danmark - og alle udsendt af In-italia. Så der blev udvekslet gode råd og tips - hyggeligt og udbytterigt. Resten af dagen var vi så - heldigvis - overladt til italienerne: søde, rare og hjælpsomme mennesker, der dog stort set kun forstår italiensk. Man kommer ikke ret langt med engelsk her (Ilaria er en undtagelse).

Amalfikysten har meget at byde på.
Vi var nok mest optaget af byerne Ravello og Positano, der - som alle byer her - vel er ganske turistprægede; men som i kraft af beliggenheden på de stejle, utilgængelige bjergsider ned mod havet og den 2-3-tusind-årige meget nærværende historie stadig er bjergtagende(!).
Der er kun én vej mellem byerne - kystvejen fra Salerno til Sorrento, og den er lidt af en prøvelse: smal med bratte stigninger og fald og et uendeligt antal af hårnålesving. Hertil kommer, at den er vildt befærdet af italienere, der tilsyneladende skifter karakter, når de sætter sig bag rattet i en bil: hurtige, hidsige og hensynsløse! På scooter er de endnu
værre: selv i tæt trafik lykkes det at køre som om, de er de eneste på vejen - uden om, inden om - lige meget, bare de kommer frem med veninden på bagsædet - og af og til en lille dreng eller pige stående ret op og ned bag rattet. Første gang tilbagelagde vi de ca. 30 km fra Vietri til Positano på ca. 1½ time, siden med tiltagende rutine kom vi ned på 1 time.
I det hele taget er det klogt at have bilforsikringen i orden, hvis man vil køre her, hvor vores private statistiske beregninger peger på, at omtrent 75% af bilerne har større eller mindre skader - eller også skal man benytte sig af de gode muligheder for at sejle. Herved kommer man også til de mange små kystbyer på den allersmukkeste måde - og så undgår man oven i købet det altid meget nærværende parkeringsproblem: enten er der slet ingen plads eller også er det meget dyrt.
Vi sejlede fra Positano til Amalfi - 20 minutter med Metro Mare, det kan anbefales! Ligeledes den herlige sejltur fra Positano til Capri med "L´uomo et la Mare" - en skøn heldagstur for 15-20 personer med en relativ lille yacht. Turen består dels af 3-4 timers selvstændig tid på øen, dels en sejltur rundt om øen med grotter, svømmetur fra båden, solbad på fordækket med iskoldt aqua-minerale, småkager og et glas champagne. Pris: 40 euro + 10 euro for en tur i "Den blå Grotte".

Men der er meget andet: Vesuv, Pompeji og Herculanum - De græske templer i Paestum - Overdådige keramikbutikker i Vietri - og selvfølgelig pizzariaer, trattoriaer, osteriaer eller ristoranter, hvor man kan gå på opdagelse i den spændende italienske madkultur. På Amalfikysten ligger især fiskerestauranterne tæt, og de er et besøg værd!


Det er anden gang, vi har booked ferieophold hos In-italia (sidste år var det Sicilien), og vi har været meget tilfredse begge gange. In-Italia holder, hvad de lover; alting virker velorganiseret og medarbejderne er hjælpsomme og har kendskab både til danske og italienske forhold.
Måske burde man i forbindelse med Due Relais, gøre mere ud af beskrivelsen af den meget stejle og smalle brolagte adgangsvej med plads til max. én (ikke for stor) bil med sidespejlene slået ind. Den vil sikkert være ganske skræmmende for de fleste danske bilister.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Inger og rejsefælle fra Svaneke boede på Due Relais i Vietri sul Mare fra d. 14. til d. 21. juni 2008.

Vi havde det dejligt i Vietri sul Mare. Ilaria og hendes hjælper Fred var meget søde og hjælpsomme, og Ilaria taler udmærket engelsk, hvilket er en stor hjælp i Syditalien, hvor det er sjældent at møde nogen, der taler andet end italiensk. Lejligheden var meget fin med en pragtfuld udsigt. Hele huset er meget rent og pænt med smukke blomster og mange fine detaljer Vietri er en hyggelig lille by og den ligger fint, fordi man hurtig kan komme til motorvejen. Vejen langs Amalfi kysten er meget langsommelig og trafikeret, så det er rart at man ikke behøver at skulle køre så meget på den hver gang man skal noget. Ilaria havde anbefalet os nogle rigtig gode restauranter i byen. Vi havde lidt svært ved at finde lejligheden, vi havde godt nok fået beskrivelse og kort, men den lille vej som man skal NEDAD (skrevet med stort for jeg mener virkelig nedad, ca 15% hældning) er næsten ikke til at se når man kommer østfra og restauranten Fish har kun et ikke særlig synlig skilt på venstre side af vejen.
Vi vil gerne anbefale "due Relais" til andre, det er et rigtig godt sted. Vi vil også gerne rose In-italia I har mange gode lejligheder. I har gode beskrivelser og der kommer altid hurtig svar fra Jer, kvittering på indbetalinger etc, det fungere fint. Vi anbefaler gerne Jeres hjemmeside til andre.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Søren og rejsefælle fra København Ø boede på Due Relais i Vietri sul Mare fra d. 17. til d. 20. maj 2008.

Det er bare et ubeskriveligt lækkert sted - Amalfikystens flotteste hus, klasket op på klippevæggen i 50 meters højde. De 91 trappetrin ned til indgangen på 4. sal er godt nok en udfordring for én med tendens til højdeskræk, men belønningen venter når man kommer ned på den store morgenmadsterrasse og igen tør løfte blikket og nyde udsigten. Men som nævnt, et ubeskriveligt lækkert sted, hvorfor jeg blot vil sige: Super duper service, lækker indretning, fed altan, alt bare tip top i orden. Jeg vil dertil igen.

P.s.: Jeg har lært, at det er rigtigt hvad alle andre siger: Man skal ikke køre i sin egen bil til Amalfi. Der er faktisk ingen parkeringsmuligheder. Men så kan man bare gøre som vi: køre hjem til Maiori igen, stille bilen der, og tage bussen til Amalfi.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2008
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2008
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side Forrige side 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23
 
search map