Vandreruten Sentieri degli Dei

Gudernes sti

Oplev naturens paradis på Amalfikysten ved at følge vandreruterne Gudernes Sti. De kaldes således, fordi de ligger halvejs mellem himlen og havet, og fordi de efterlader dig med mindet om en magisk oplevelse.

Den lille by Agerola er udgangspunkt for en lang række vandrestier af forskellig vanskelighed og længde. Man kan bevæge sig ind i landet eller gå højt over Amalfikysten, hver sti byder på sine små eller store udfordringer, og alle tilbyder storslåede naturoplevelser. De kaldes "Sentieri degli Dei", gudernes stier.

Fra Agerola til Positano 7 km

Her vandrer man fra Agerola de syv kilometer til Positano på de stejle skrænter, der karakteriserer området. Udsigten er fabelagtig, og ofte tvinges man til at gøre holdt for i tavshed at betragte skønheden. De meget få huse langs stien formår ikke at ændre oplevelsen af at være midt i en vild og ubehersket natur. Floraen er afvekslende, og især om foråret og i sommerens første tid går man i et sandt bad af farver.

Hvor skal du starte?

Vandrestien Gudernes Sti begynder i Bomerano, en bydel af Agerola. Du kommer til Agerola med SITA-bus fra Amalfi. Bed chaufføren sætte dig af ved Bomerano stoppet. Herfra er der skiltning til rutens begyndelsessted.

Du kan møde de lokale

Om efteråret møder man her de lokale med deres seje olivenfarvede hud, som er garvet af vind og vejr, der samler svampe og plukker en type af rønnebær, der bliver så store som små blommer. Flere hundrede meter nede ligger havet, hvis farver konstant skifter fra det lyseblå over det azurblå til det mørkeblå.

Krævende tur

Klipperne er majestætiske, og det kræver en forholdsvis god kondition (og fornuftigt fodtøj) at vandre alle de syv kilometer og tilbage igen. Undervejs er det heldigvis muligt at få fyldt sin vandflaske, for her kommer man let til at svede bravt, selv i april og oktober! Ud af de i alt 10 ruter er der er heldigvis også mindre krævende stier, hvor niveauforskellene er væsentligt mindre, og som kun er to kilometer lange.

Belønningen

Når man med mødig krop omsider kommer hjem, kan man med god samvittighed sætte sig til bordet og nyde nogle af egnens specialiteter. Den ægte, den autentiske mozzarella, den der er lavet af bøffelmælk, har en helt anden smag end den plastiske fade variant, man oftest støder på, og når den tilmed aldrig har set industriel forarbejdning og indpakning, men kommer direkte fra osteriet, så er den gudespise. Blot den, lidt godt friskt brød og lidt lokal rustik rødvin, og så synger englene.