Agriturismo i Stella Cilento i Campania

Agriturismo I Fornari

 
Agriturismo I Fornari er ikke tilgængelig i øjeblikket
Agriturismo I Fornari er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Stella Cilento og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Midt i den flotte naturpark Cilento højt hævet over havets overflade findes denne lille, charmerende agriturismo I Fornari.

Tæt på og dog

Man er ikke langt fra Cilentos flotte sandstrande, men vi finder det nødvendigt at påpege at man for at komme til stranden skal afsætte cirka en halv time pga. de snoede veje. Ønsker man rolige omgivelser og en flot naturoplevelse så er I Fornari et godt udgangspunkt. Der er også pool til rådighed for stedets gæster samt mountainbikes til fri afbenyttelse, en lille legeplads og en boccia-bane.

Læs mere om Agriturismo I Fornari

Smag de traditionelle retter

Stilen er rustik, men velbevaret. Man har i restauranten valgt at bevare den store og karakteristiske møllesten som i sin tid blev anvendt til at presse oliven. Restauranten tilbereder traditionelle retter fra det rige udvalg af råvarer der vokser i de frodige bjerge og dale i Cilento. I de varmere årstider er det naturligvis oplagt at spise udendørs på den overdækkede terrasse som har udsigt over dalen.

Privat terrasse

I Fornari råder over fem værelser. De er alle udstyret med satelitfjernsyn, telefon, aircondition/varmeanlæg, badeværelse med toilet og bruser samt udgang til privat terrasse eller have. Der er også blevet indrettet et særligt suiteværelse med møbler fra 1700-tallet - hermed også en himmelseng - og desuden udstyret med karbad med vandmassage.

Værelserne på Agriturismo I Fornari

Dobbeltværelse med terrasse

Der er to dobbeltværelser på gården. De har begge eget bad med toilet og bruser, dobbeltseng og udgang til lille møbleret terrasse.

Dobbeltværelse Suite med terrasse

Gårdens eneste suiteværelse har himmelseng, badeværelse med toilet og bruser samt karbad med vandmassage, og udgang til egen terrasse. Dette er I Fornaris mest eksklusive værelse og egner sig til et ophold med maksimalt komfort. Der er desuden mulighed for en ekstra opredning i værelset.

Firesengsværelse med terrasse

Der er to familieværelser på I Fornari. Dette ene værelse har et rum med dobbeltseng, et rum med køjeseng og badeværelse med toilet og bruser samt udgang til lille terrasse med bord og stole. Værelset til fire er ca. 40 m² og prisen afhænger af alderen på børnene.

Femsengsværelse med terrasse

Der er to familieværelser på I Fornari. Dette familieværelse har et rum med dobbeltseng, rum med køjeseng og enkeltseng samt badeværelse med toilet og bruser, og udgang til lille terrasse med bord og stole. Værelset til fem er ca. 40 m² og prisen afhænger af alderen på børnene.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Agriturismo I Fornari

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo I Fornari som ligger i Campania. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo I Fornari. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 2 anmeldelser fra Agriturismo I Fornari

Genial beliggenhed og fantastisk service fra værtsfamilien

Værten og hans familie gav os en fantastisk service fra vi kom til vi tog afsted.

Rigtig god mad (morgen og aften).

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed

Her går man ikke sulten i seng (suk) og er man til kager til morgenmaden er fristelsern overdådige.
Pragtfuld udsigt ud over bjergene, dejlig pool og opmærksomme værter.

Læs mere

Martin og familien fra Struer boede på Romanico Palace Hotel i Rom fra d. 10. til d. 12. juli 2010 og på Agriturismo I Fornari i Stella Cilento fra d. 12. til d. 17. juli 2010.

Vi har haft en rigtig dejlig tur til Rom og Stella Cilento. Og de to lejemål levede helt op til vore forventninger. I er gode til at finde nogle spændende steder at holde sin ferie - tak for det. Lige en kommentar til jeres kørselsvejledning til Stella Cilento / I Fornari. I skriver, at når man kommer til Omignano, så er der skilte til I Fornari. Det er ganske rigtigt, men der er to veje fra byen, der fører op til I Fornari. Den første afkørsel man kommer til på højre hånd er en stor omvej, og det sidste stykke af vejen et meget dårlig - smalt, stejlt og med store huller. Den anden afkørsel kommer 600 - 800 m længere fremme på højre hånd, og er sikkert den, som I refererer til.

Stella Cilento: Dette lille charmerende hotel (Olivenmølle fra 1758) ligger på en bjergkam med en storslået udsigt til alle sider. Stedet er meget velholdt, fint udstyret og værelserne bliver rengjort hver dag. Fin lille altan/terrasse til værelset, hvorfra man kan nyde udsigten. Hvis man ønsker det, kan man indtage sin aftensmad på stedets restaurant (kun for stedets gæster - og man skal melde sig til om morgenen). Kokken laver egnsretter, der er meget lækre og velsmagende; pris Euro 20,- pr. person. eksklusiv drikkevarer. Receptionisten er god til engelsk og meget hjælpsom. Stedet har et dejligt poolområde, lille legeplads for børn, bordtennis, løbebånd, cykler og fri adgang til computer og internet. Desuden er der mulighed for at købe gode vine samt produkter fra de omkringliggende små gårde. Der er meget smukt på Stella Cilento, der er omkranset af olivenmarker. Et smukt, og dejligt sted at nyde sin ferie.

Man skal være opmærksom på, at stedet ligger lidt isoleret, og at de sidste tre kilometer er ad en smal og stejl vej, men det er ikke noget problem at kører på.

Læs mere

Jørn og hustru fra Fredensborg boede på Agriturismo I Fornari i Stella Cilento fra d. 15. til d. 17. maj 2010.

"Agriturismo inFornari"midt i naturparken Cilento .Vi ankom lidt halvsent p.gr.a uvejr i bjergene.Men dette til trods var det ikke svært at se,at også her havde vore fælles anstrengelser med Mette fra In-Italia båret frugt. Dejligt værelse på 1.sal med udsigt til yderligere et hold smukke bjerge og de nære omgivelser med oliven og diverse stisystemer.

På restauranten nedenunder indtager vi de næste par aftener vor 4 retters menu med ledsagende Cilentovin i meget smukke omgivelser med gammel olivenpresse og store møllesten. Denne restaurant fungerer også som morgenrestaurant-og også her må man virkelig forbløffes over den opfindsomhed der lægges for dagen i forbindelse med et måltid ,som italienerne selv ikke plejer at gøre større ståhej af. Her forefindes alt ,hvad hjertet kan begære.
Udflugtsmulighederne i naturreservatet -og til havet er mangeartede og storslåede. Vor 3.generations agri.vært og personalet iøvrigt fortjener også på denne gård en varm tak.

Læs mere
 
search map