Hotel i Sorrento

Villa Pane Country House

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

På Villa Pane Country House er det værtsparret Luigi og Anna Maria Pane som byder dig velkommen, og både de og deres sønner tager sig virkelig godt af gæsterne. Hvis du drømmer om et lille sted med en intim atmosfære og personlig gæstfrihed, så bør du kigge lidt ekstra på Villa Pane Country Resort. Morgenmaden består naturligvis af hjemmebagte godter, som kan nydes under åben himmel. Her råder total afslapning og smukke omgivelser! Glæd dig.

Terrasse med herlig udsigt over kysten og det grønne landskab

Villa Pane Country Resort er en privatejet villa i tre etager, som blev bygget i 1969. Den ligger fint midt i et grønt område, og hele stedets stemning er hyggelig og afslappende. Hvis der er nogle, der bidrager til denne rare stemning, er det værtsparret selv. De tager virkelig godt hånd om dig, ikke bare når det kommer til serviceniveauet, men også, når det kommer til madens kvalitet. Du vil føle dig som en kongelig, når du spiser Anna Marias hjemmelavede mad, for hun har stor passion for madlavning. Til alles glæde afholder hun endog madlavningskurser regelmæssigt, og her får du også mulighed for at besøge en nærliggende gård og lære om olivenproduktion.

Du får naturligvis også serveret deres egne likører, olivenolie, marmelader, med mere, og der er også mulighed for at købe de gode sager med hjem.

I forbindelse med den skyggefulde have, er der flere skønne terrasser, hvor du kan slappe af og nyde tilværelsen. Du kan vælge at spise morgenmad på værelset, i morgenmadssalen eller ude på terrassen, når vejret tillader det. Der er også en lille bar, hvor du kan få serveret et køligt glas vin, likør og andre små forfriskninger. I sommerperioden har du også mulighed for at spise din middag på den udendørs terrasse under de blinkende stjerner.

Læs mere om Villa Pane Country House

Et lille gemmested

Det fantastiske ved denne kyst er netop landskabet, hvor det frodige kombineres med det barske, men det indebærer samtidig, at vejene kan være lidt udfordrende hist og pist. Villa Pane Country Resort ligger i bjergene ca. 10 minutters kørsel fra Sorrentos centrum med en fantastisk udsigt over kysten og byen. Beliggenheden indebærer, at du har fine muligheder for at tage på vandreture, men du kan også udforske kysten fra havet. Spændende udflugtsmål som Positano, Amalfi, Capri og Ischia ligger inden for behagelige afstande; ligesom Sorrentos hyggelige centrum, hvor du finder et godt udvalg af butikker, barer og restauranter. Hjemme i villaen igen kan du koble helt af. Der er en lille pool, som mest er til at køle sig ned i, og samtidig er der en solterrasse med liggestole.

Vejenes beskaffenhed gør, at det kan være lidt svært at køre helt frem til villaen, men du kan parkere nedenfor på parkeringspladsen, og hvis du ringer til værtsparret bliver du hentet og får også hjælp med bagagen. Villaens egen parkeringsplads er lille, og passer bedst til små biler og motorcykler.

Værtsparret har masser af gode ideer

Hvis der er noget du går og tænker over eller har lyst til at spørge om, så sig endelig til, for Luigi, Anna-Maria og deres sønner Gianluigi og Tonino står altid til rådighed. De er virkelig hjælpsomme, og vil gøre alt hvad der står i deres magt for, at du får en god ferie. Der er gratis shuttlebus til Sorrentos centrum 5 gange om dagen, hvis du foretrækker at lade bilen stå. Frokost og middag serveres kun på forespørgsel, så hvis du vil prøve den gode hjemmelavede mad på Villa Pane er det en god idé at bestille bord i god tid.

Værelser i traditionel stil

Værelserne er enkle, men hyggelige og indrettet i traditionel stil. Alle værelser er forskellige, og en del har skråvægge og ovenlysvinduer, mens andre har balkon og havudsigt. Alle har dog samme faciliteter, og er udstyret med aircondition, satellit-tv, Wi-Fi, værdiboks, telefon, elkedel, minikøleskab, badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Agriturismo Zio Cristoforo

Casal Velino, Campania

Hotel Reginna Palace

Maiori, Campania

Hotel Pietra di Luna

Maiori, Campania

Anbefalinger til dig

Hotel Porto Roca

Monterosso, Ligurien

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Hotel Panorama

Torri del Benaco, Veneto

Populært i Campania

search map