Hotel i Sorrento

Hotel Regina

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

"Hist hvor vejen slår en bugt.." - ja for det er præcist sådan det er, her i det fredelige område mellem de to havne i Sorrentos centrum. Bag de livlige forretningsgader går der en lille vej, som de færreste kender til, og netop her lige rundt om hjørnet ligger det hyggelige Hotel Regina, som er en af Sorrentos små ukendte perler.

Bo i et fredeligt hjørne midt i centrum

Det er ikke mange år siden hotellet blev totalrenoveret, og i dag er det et dejligt 4-stjernet hotel med både have, swimmingpool, restaurant og tagterrasse. Beliggenheden er intet mindre end perfekt, hvis du hører til dem der gerne vil bo i centrum af en lidt større by med masser af butikker, caféer og restauranter, men samtidig foretrækker at have fred og ro, havudsigt og kun være en kort spadseretur fra både stranden, havnen og stationen. Ja bedre kan det næsten ikke blive. Sorrento har i mere end 100 år været en af de mest populære feriebyer i det sydlige Italien, og med god grund, for den kan opfylde stort set alle drømme, og så ligger den guddommeligt smukt ud mod Napolibugten med en helt eventyrlig udsigt mod vulkanen Vesuv.

Læs mere om Hotel Regina

Gode udflugtsmuligheder

Fra byens station, som ligger midt i centrum kan du tage det lille lokaltog Circumvesuviana, som forbinder Sorrento med både Pompeji, Herculanum og Napoli mange gange om dagen, så her har du muligheden for at kombinere en by- og badeferie med både natur, historie og kultur i absolut verdensklasse. Amalfikysten, som går for at være en af de smukkeste kyststrækninger i verden, ligger lige på den modsatte side af halvøen, så den kan du besøge på en dagstur, og så tager det under en halv time at sejle til en af de mest romantiske øer i hele verden, nemlig Capri.

Udsigt i verdensklasse

Under dit ophold på Hotel Regina kan du hygge dig i den lille have, hvor du også finder hotellets pool med solsenge og parasoller. Er vejet mere til indendørs sysler tilbyder hotellet både en hyggelig opholdsstue og en bar, hvor du dagen igennem kan købe en god kop kaffe eller et godt glas vin. Dagens første måltid indtager du i hotellets restaurant på taget, hvorfra du har en fantastisk udsigt over havet, og det er også her du kan spise din middag om aftenen, hvis du ikke foretrækker en af de mange restauranter i byen. Udsigten fra tagterrassen er i verdensklasse, og det er en helt særlig oplevelse at se solen gå ned i horisonten.

Behagelige værelser med eller uden udsigt

Hotel Regina har i alt 36 værelser i mange forskellige størrelser og kategorier, men de er alle pænt indrettet i klassisk stil. En del af værelserne har ingen særlig udsigt, på grund af beliggenheden lige i centrum, mens andre har kig til haven eller havet. Hotellets superiorværelser har en lille fransk balkon mens deluxe-værelserne alle har balkon og hel eller delvis havudsigt. Alle værelser har som minimum aircondition, wi-fi, satellit TV, minibar, værdiboks samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Hotel Cristina

Sant' Agnello, Campania

Hotel Palazzo Murat

Positano, Campania

Hotel Marina Riviera

Amalfi, Campania

Anbefalinger til dig

Due Relais

Vietri sul Mare, Campania

Villaggio Baia Serena

Vico Equense, Campania

Hotel La Conca Azzurra

Conca dei Marini, Campania

Populært i Campania

Hotel Corallo

Sant' Agnello

Coltur Suites

Sorrento

search map