Hotel i Sorrento

Hotel Central

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Dette elegante hotel ligger midt i centrum på hovedgaden Corso Italia blot 600 m fra den gamle bydel med den kendte torveplads Piazza Tasso og 800 meter fra havet og fra Marinella-stranden. Fra hotellets panoramiske terrasse kan man nyde udsigten over Napoli-bugten og vulkanen Vesuvio.

Hotel med mange faciliteter

Hotellet er bygget og indrettet med udvalgte materialer for at sikre gæsterne den bedste komfort. På hotellet finder man reception og bar, garage (mod betaling), internetpoint, et stort fitnesscenter med spinninghold mm, og en stor swimmingpool med solvogne. Hotellets egen restaurant tilbyder både internationalt og lokalt køkken. Råvarerne er af bedste kvalitet og der er rig mulighed for at smage sorrentinske og napoletanske specialiteter. Derudover tilbyder restauranten både vegetariske og glutenfrie menuer.

Læs mere om Hotel Central

Værelserne

De i alt 60 værelser er alle elegant indrettede og udstyrede med balkon (OBS: alle møblerede balkoner vender ud mod den trafikerede hovedgade Corso Italia) eller fransk balkon med udsigt bagtil, desuden har værelserne satellit-tv, minibar, værdiboks, wifi-internetopkobling, aircondition og badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer.

Læs om værelserne på Hotel Central

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Hotel Central

Læs personlige anmeldelser af Hotel Central som ligger i Campania. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Central. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 4 anmeldelser fra Hotel Central

Juli ferie

Vi havde en dejlig ferie, men der var selvfølgelig mange turister. Capri kan ikke anbefales på den tid af året, du står kun i kø.

Læs mere

Alt gik

Alt gik "gnidningsløst". Magnus min yngste søn 19 - og jeg trænede 2 x om dagen - som planlagt (da han skal ind på Folkehøjskolen til efteråret, med MMA ("Mixes Martial Art - Fighting")), som grundfag!

Derfor var vi ude, på en løbetur hver morgen, styrketræning i hotellets GYM, og vi fik også anvist en plads til lidt Boksning/Sparring om eftermiddagen (rygterne svirrede på hotellet) - Far og søn, brugte for øvrigt tiden til restitution, i poolområdet, læste bøger og spiste godt på hotellets hyggelige restaurant (god - tilstrækkelig mad for 2 sultne "krigere")

Har ikke noget negativt, i det hele taget :-) Tak for et godt ophold, god service fra hotellets klientel og ikke mindst fra jer på In-Italia!

Mvh Magnus-søn og Geir-pappa

Læs mere

Fin bolig

Fint pool område, stor morgenbuffet
Synd at de kun havde WiFi zone, og at man ikke kunne være i værelset og surfe

Læs mere

Elegant hotel med det meste

Værelset var meget godt. Morgenmaden var super, den bedste jeg har haft i udlandet nogensinde! Gymnastiksalen var meget god. Poolen og poolområdet stort, roligt & pænt. Rengøringen på hele hotellet var meget god! Altid rent & pænt overalt. Beliggenhed var god.

Læs mere

Birthe og Steen fra Dragør boede på Hotel Central i Sorrento fra d. 5. til d. 11. maj 2012.

Det var 4. gang vi boede på Hotel Central og vi var også denne gang tilfredse med hotellet og servicen. Vi fik også opfyldt vores ønske om værelser på 1. eller 2. sal. Vi er også tilfredse med at Hotel Central udviste fleksibilitet, da vi havde behov for at rykke opholdet en dag pga. Cimbers krak og kunne installere os den sidste nat på Hotel Cristina, som forøvrigt er et hotel af høj kvalitet. Vi satte stor pris på opholdet der og vil nok overveje at bo der næste gang vi besøger Sorrento.

Læs mere

Pia og rejsefælle boede på Due Relais i Vietri sul Mare fra d. 28. august til d. 1. september 2010, på Hotel Royal Prisco i Positano fra d. 1. til d. 4. september 2010, på Hotel Central i Sorrento fra d. 4. til d. 8. september 2010 samt på B&B Donna Regina i Napoli fra d. 8. til d. 11. september 2010.

Først og fremmest vil vi takke jer for jeres forslag af hoteller. De var rigtig dejlige og den velkomst man fik på dem, synes vi var ud over det sædvanlige. Meget personligt og alle gik straks i gang med at informere om området. Selvfølgelig var hotellet i Sorrento ”Hotel Central” ikke så intimt som de andre, men venlig og god betjening. Og så var sengen slået op, når man kom hjem om aftenen – så føler man sig virkelig velkommen. Her synes vi også det var en fordel, at der var en swimmingpool, da hotellet alligevel ligger sådan, at man ikke lige smutter en tur i vandet. Og en svømmetur kan være tiltrængt efter støvede besøg i Ercolanum og Pompei.

Donna Regina i Napoli er et kapitel for sig, det er svært at beskrive den følelse man får, når man træder ind ad døren til ”hotellet” især efter at have kravlet ind i porten med kufferter og op i den minimale elevator og tænkt: Hvad f….. er det her for et sted. Det skal og bør opleves. Men igen en fantastisk modtagelse og et fabelagtigt sted.

På den måde som vi holder af at rejse, var de fire byer vi boede i perfekte og rigtig gode udgangspunkter for diverse oplevelser. Fra Vietri via Salerno var det meget nemt med bus at besøge Pæstum, som virkelig kan anbefales. Det er et meget smukt område, som forøvrigt dufter lidt af ZOO. Grunden er opdræt af bøfler lige i nærheden, men det nåede vi ikke at besøge, men osten fik vi smagt mange gange.

Restauranten ”FISH” lige i nærheden af hotellet, kan varmt anbefales, men tag også bussen ind til Cetara en aftenstund, det er et meget hyggeligt lille fiskerleje.

Fra Positano var vores hovedudflugt vandreturen på ”Gudernes sti” – det skal opleves og man kan selv gøre den mere eller mindre vanskelig. Udover det byder Positano på en meget smukt beliggenhed, spændende at udforske med meget smalle gyder, der snor sig op i bjergene hvorfra udsigten, som så mange steder på kysten, er ”bjergtagende”.

Vi valgte Sorrento, da hovedformålet var at besøge Ercolanum og Pompei, hvilket er meget nemt og bekvemt herfra. Man går op til stationen og køber en dagsbillet til lidt over 3 EURO. Den gælder hele togturen: Sorrento-Ercolanum-Ercolanum-Pompei-Pompei-Sorrento. I Ercolanum valgte vi at benytte et taxafirma til at køre os ud til udgravningerne og retur Det er et godt valg, da de ligger lidt for langt til at gå derud og hvis man først skal til at finde lokalbusser, så går der en del tid med det.

Hvis vi skal være en lille bitte smule negative, så kan man godt fornemme at Sorrento er et charter-sted. Priserne får lige et hak opad og for at leje to liggestole og en parasol skal man hoste op med 25 EURO pr. dag. Men vi må anbefale et Pizzaria, der ikke ligger så langt fra Hotel Central på den anden side ind mod centrum: da FRANCO – det er et festligt sted med nogen meget velsmagende pizzaer for ikke at tale om deres skinke. Og et besøg i den store citronlund – også ud til hovedgaden – er anbefalelsværdigt. Her er smukt, skyggefuldt og her høstes citroner, appelsiner etc. og deres Limoncello smager vidunderligt.

Vi kan ellers IKKE anbefale at gå langs med hovedgaden, der er en infernalsk trafikstøj, så søg ned bagom i retning mod vandet og prøv at finde ind mod centrum, som om aftenen heldigvis er lukket for trafik.

Napoli er, ja hvad skal man sige: støjende, beskidt, stor, smuk, spændende, historisk – en by som er en meget stor mundfuld at sluge. Vi havde planlagt at besøge Vesuv fra Napoli, men vejret var ikke rigtig med os og det meste af tiden var toppen indhyllet i store, tunge skyer, men dagen før afrejse til Danmark omkring kl. 12.00, så det ud til at vejret klarede op, så vi sprang ind i en taxa, der kunne tage os til stationen, men i taxa’en hang en prisliste der viste at hvis man ville køres direkte til Vesuv og retur fra Napoli og hvor der blev ventet på èn i to timer, så kostede det 90 EURO. Så det valgte vi – det viste sig at være en god ide, for hvis vi havde taget det offentlige havde vi ikke nået at komme til toppen og ned igen i godt vejr.

Vi skal helt sikkert tilbage til kysten en dag og for øvrigt også tilbage til Rom en gang og så vil vi helt bestemt vælge at benytte jer som sparringspartner igen – det har kun været godt og tak for det!

Læs mere
 
search map