I fredfyldte naturomgivelser med en smuk udsigt finder man dette hyggelige paradis. Den varme og oprigtige stemning, der hersker omrking dette hus, hvis historie går tilbage til 1700-tallet, bidrager til en ferie med rig mulighed for at koble af.
Casale Antonietta Relais ligger kun ca. 1 km fra Sorrentos livlige centrum og er et perfekt udgangspunkt for dejlige udflugter til Amalfikystens perler, Pompei og øen Capri. Bor man her, bør man have en bil til rådighed, som man til gengæld kan parkere gratis her. Man skal dog være opmærksom på, at det sidste stykke vej frem til huset er meget (!) smalt og bør forceres forsigtigt.
Læs mere om Casale Antonietta
Her findes internet-point og ikke mindst en restaurant, hvor der serveres lokale retter. Det rustikke stenhus er omgivet af citron- og olivenlunde, hvor man kan gå en tur eller nyde omgivelserne på hesteryg.
Værelserne er enkelt og rustikt indrettede. De er alle udstyrede med airconditioning, satellit-TV, telefon, minibar, internetopkobling (wi-fi) samt badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer. Desuden har alle værelserne eget møbleret udendørsområde eller terrasse.