Anmeldelser af Residence Villa Sant'Alfonso
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Virkelig dejligt sted

Stedet er virkelig smukt, her bliver kredset for detaljerne og blåregnen blomstrer smukt. Lejligheden har alt, hvad der er behov for, men terrassen er det bedste sted.
Scala by er super hyggelig, her er der autentisk stemning for alle pengene, i de andre byer omkring er der en del flere turister.
Stedet er det perfekte sted til vandreture, trappen til Amalfi by og flere andre byer går lige forbi huset, det kan ikke være nemmere.
Vi havde et fantastisk ophold med masser af skønne oplevelser.

Amalfikysten som feriedestination

Amalfikysten er vanvittig smuk, men det tager lang tid at køre rundt i bil, da alt er små bjergveje. Det kan helt klart betale sig at gå ned til Amalfi by, og hvis benene er trætte, når man skal hjem, kører bussen ofte hjem til Scala eller Ravello by. Det er dyrt at parkere i Amalfi by, og bussen koster kun 1,30 eur, så den er klart at foretrække.
Vi sejlede en tur ud til Capri, det var super smukt, men MEGA dyrt. De tager penge for ALT, og du bliver overfaldet af lokale, som vil have dig med ud på diverse sejlture og ind på deres restauranter, meget irriterende. Det var en smuk oplevelse, men alt for dyr for vores smag, og vi hader i den grad at blive behandlet som turister, kan godt forstå at italienerne ikke selv tager derud. Hvis man vil opleve den blå grotte, kan man spare de 14 eur pr voksen det koster at tage båden derud, og køre med bussen. Det koster nemlig også 14 eur pr voksen og 7 eur for børn fra 6 år at komme ind i grotten i en lille sejlbåd i 5 min sammen med en hel masse andre turister. Smukt men en ren pengemaskine.

Residence Villa Sant'Alfonso
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Residence Villa Sant'Alfonso
Lejlighed m. 1 soveværelse og balkon/terrasse

Der var ikke meget hyggebelysning inde i lejligheden, enten er der mega lyst eller ingen lys
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2017
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Vis alle anmeldelser fra Residence Villa Sant'Alfonso
 
search map