Hotel i San Marco di Castellabate i Campania

Approdo Resort Thalasso Spa

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

En kyststrækning med hyggelige byer

Approdo Resort Thalasso Spa ligger i en lille, typisk italiensk, by og midt i en af de smukkeste naturområder i det sydlige Italien. Byen er ikke så stor, men her findes både cafeer og restauranter. For et større udbud behøver du blot at køre langs med kysten i cirka 10 minutter til Santa Maria. Her finder du en del lokale tavernaer, forskellige butikker, apotek, supermarkeder, frisører, vinhandlere mm. Husk at medbringe badehåndklæder på turen, da der strækker sig en lang sandstrand mellem disse to byer. Et andet spændende udflugtsmål er Agropoli, som foruden sin havn har et større centrum med alt muligt. Hertil tager det cirka en halv time med bil (ca. 16 km).

Du kan naturligvis også bare blive "hjemme" på hotellet, hvor du har adgang til pool, børnepool, privat strand, restaurant og spa. Dejligt område, gode faciliteter, venlige ansatte, skønne sol- og badetimer og hyggelige udflugtsmuligheder er alt det, som du kan se frem imod.

Strand, pool og krystalklart vand

På Approdo Resort, som blev bygget i 1969, kan du tage dagen, som den kommer, og det bedste af alt er, at du kan variere dine feriedage. Har du lyst til at slikke sol ved poolen, er der rig mulighed for det, og for de yngste er der plads til, at de kan plaske rundt. Foretrækker du en let havbrise og "strand", har du mulighed for dette også. Her taler vi dog ikke om en lang sandstrand, men derimod en lille strand. Solsenge finder du nede ved poolen, og så kan du altid gå en tur ned mod havet, her finder du dog noget større sten, som glimter under det krystalklare vand.

Læs mere om Approdo Resort Thalasso Spa

Dejlig spa og sjove aktiviteter

Hotellets spa, som ligger i en tilstødende bygning, er moderne (fra 2014) og kendt i området. Her findes bl.a. sauna og træningslokale, og du kan på forespørgsel bestille tid til massage og andre behandlinger, som du betaler nede på stedet. Nyheden i 2019 er en opvarmet saltvandspool på 2500m². Udover dette kan du spille volleyball eller deltage i aerobic. Selv børnene kan blive underholdt med en miniklub for de mindste (der tales ikke dansk) i juli og august måned. For at benytte en del aktiviterne kræver det, at man har et klubkort.

Nyd skaldyr og frisk fisk

Når det så er tid til middag, kan du prøve hotellets restaurant, Donna Elvira, som åbnede sine døre allerede tilbage i 50'erne. På menuen finder du et udvalg af fiskeretter og lokale specialiteter. Restauranten har åbent hver dag mellem kl. 20:00 - 22:30 (med forbehold for eventuelle ændringer). Alternativt kan du vælge at besøge en af de lokale restauranter, som du finder i centrum. Da hotellet ligger ned til vandet og den lille marina, har du kun små hundrede meter til de nærmeste barer. Flere muligheder finder du 300-500 meter væk, såsom postkontor, isbar mm.

Du kan få værelser med havudsigt

Der findes i alt 77 fint indrettede værelser i forskellige størrelser og kategorier. Værelserne ligger fordelt i hovedbygningen og et tilhørende anneks, og du kan vælge værelser med havudsigt. Værelserne er udstyrede med aircondition (centralt styret i juli og august mellem kl. 12:00-01:00). Sat-TV (undtagen i annekset), minibar, safetyboks, WiFi samt badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Conca Park

Sorrento, Campania

Hotel Pietra di Luna

Maiori, Campania

Hotel Marina Riviera

Amalfi, Campania

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Campania

Due Relais

Vietri sul Mare

search map