Hotel i San Marco di Castellabate i Campania

La Giacaranda

Udsigt over Castellabate i det fjerne Mamma Luisa Den store terrasse til værelset i ejervillaen Restauranten til venstre og annekset med værelserne til højre
 
La Giacaranda er ikke tilgængelig i øjeblikket
La Giacaranda er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til San Marco di Castellabate og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Her bor du hos Luisa, der har tilbragt størstedelen af sit liv i dette hus. Hun er en enestående historiefortæller på både italiensk, fransk og engelsk. Huset har fået sit navn fra nogle planter, som hun bragte hjem fra Kenya, da hun besøgte sin bror. Dem kan du beundre i haven og hele historien får du fra hende selv med et godt glas vin i hånden.

Værtinden og hendes medhjælper

Luisa har i flere årtier skrevet bøger og samlet materiale om kvindernes position i det syditalienske samfund og kultur. Hendes arbejde har også bragt hende i besiddelse af gamle madopskrifter og traditioner og hun bruger dem aktivt på sin lille hyggelige restaurant og hotel. Hun fik ombygget annekserne i haven til udlejningsformål - og to af ejervillaens værelser, begge i stueetagen, bliver ligeledes benyttet til gæsterne. Hun får hjælp af et yngre par og en lokal pige til at ordne værelserne og betjene gæsterne såvel til morgenmad som til aftensmad.

Læs mere om La Giacaranda

En oase til rejsende på opdagelse

I haven finder du bord, stole og bænke til at nyde solen, der er den vejrtype, der ses mest på disse kanter. Så længe vejret tillader det, serveres der også aftensmad udendørs og Castellabates flotte silhuet og dens lys på bjergtoppen ses mellem træerne og nabohuset. I naboens have vil du også se en pool, men det er faktisk en facilitetet, som du har adgang til - den er privat. Derudover har du ellers under 2 km til byen San Marco di Castellabate og dens strande og hyggelige havnemilijø. I byen vil du finde flere spisesteder, hvis restauranten hos La Giacaranda ikke skulle høre til din stil.

Værdsat restaurant med lidenskab for traditioner

På restaurantens dør vil du sikkert lægge mærke til de mange klistermærker, som flere italienske madguider har foræret til La Giacaranda og Luisa. Spisesalen er i bund og grund et hus af glas, hvor Luisa ofte arrangerer, at man spiser sammen med alle de andre gæster og hygger sig sammen ved bordet. Inspirationen til maden kommer fra de lokale traditioner, der både er tæt forbundet til de udsøgte specialiteter, der blev serveret i de napolitanske adelsfamilier og til de mere enkle retter, som de lokale fiskere og bønder fik tilberedt af deres hustruer. Stemningen er uformel og du føler dig i gode hænder.

6 gode og bekvemme værelser

Der er i alt 6 værelser, hvoraf de 4 ligger i et anneks i haven og 2 ligger i stueetagen i ejervillaen. Alle værelserne undtagen ét har egen terrasse med bord og stole lige ved indgangen - gæsterne i det sidste værelse kan vælge det bord, hvor de ellers vil sidde i haven. De to værelser i ejervillaen kan lejes samlet, da de begge har adgang til en flot, lys og stor opholdsstue med køkken, så man selv kan tilberede sin mad, hvis det er det, man ønsker sig.

Værelserne på La Giacaranda

Dobbeltværelse i annekset med lille terrasse

Disse fire værelser har indgangen direkte fra haven. Du går op ad 4 trappetrin og så sidder du på din terrasse, hvor der også er en læselampe og et lille rundt bord. Værelset er indrettet med et langt skrivebord med fjernsyn til den ene side og dobbeltsengen (eller to enkeltsenge ved den anden væg. Der er endvidere stort badeværelse med bruser og klædeskab. Der er desuden wi-fi internetadgang.

Dobbeltværelse i ejervillaen med stor terrasse

Dette værelse ligger i stueetagen i ejervillaen. Det er møbleret i traditionel stil med dobbeltseng, klædeskab og kommode. Der er badeværelse med toilet og karbad. Indgangen sker fra to sider: både fra haven ved restauranten eller fra den anden side af huset via den store, overdækkede terrasse med bord og stole.

Dobbeltværelse uden terrasse i ejervillaen

Dette værelse ligger i stueetagen i ejervillaen. Det er møbleret i traditionel stil med dobbeltseng, klædeskab og kommode. Du skal nogle trin op for at komme til dit badeværelse, der er udstyret med toilet og bruser. Der hører ingen privat terrasse til selve værelset, men du kan sidde i haven ved et af de mange bord og stole, der står til rådighed.

Treværelseslejlighed i ejervillaen med 4 sovepladser og stor terrasse

Lejligheden består af stor og lys opholdsrum med sofa, pejs og køkken i midten, soveværelse med dobbeltseng og eget bad med toilet og bruser, soveværelse med eget bad med toilet og karbad samt udgang til stor, overdækket terrasse med bord og stole. Terrassen vender mod den anden side af haven ift. restauranten og er derfor helt privat.

Skjul teksten
 
 

Lignende boliger

Steel House di Zio Cristoforo

Casal Velino, Campania

Albergo Da Carmine

Ogliastro Marina, Campania

Villa Franca

Casal Velino, Campania

Anbefalinger til dig

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Populært i Campania

search map