Hotel Villa Fraulo
Officiel kategori
Escapeaways kategori
Beskrivelse
Ravello som er en af de mest romantiske byer på Amalfikysten, består af blot 2.500 sjæle, som er fordelt på ganske få familier. En af disse hedder Fraulo til efternavn, og i 1908 købte adelsmanden Pantaleone Fraulo den smukke herskabsvilla Casa Cortese, som har mere end 300 år på bagen. Han boede der med sin familie indtil slutningen af 2. Verdenskrig, og villaen fungerer nu som hotel under navnet Villa Fraulo.
Det er næsten 30 år siden jeg kom til Ravello for første gang, og der gik ikke mange minutter, før jeg havde forelsket mig hovedkuls i den lille bjerglandsby med den interessante historie og de mange imponerende parker og herskabspaladser. Fascinationen af byens historie og ikke mindst forelskelsen, er absolut ikke blevet mindre, og med årene er Ravello næsten blevet mit andet hjem.
Italiensk bureaukrati og en ægte familiefejde
Første gang jeg stiftede bekendskab med det, der nu er Hotel Villa Fraulo, var den gamle hæderkronede villa blot en ruin, hvilket desværre ikke var noget særsyn i Ravellos ellers så smukke gader. De italienske familier har det med at vokse sig store, hvilket også har været tilfældet for familien Fraulo, og når mange mennesker skal finde ud af at deles om en arv, er det ikke altid, det er lige let at finde en fornuftig løsning. Nogle ville måske ganske fornuftigt sige: sælg stedet og del pengene, men det er desværre lettere sagt end gjort, så der gik rigtig mange år, før det lykkedes familien at tale sig til rette om tingene.
Da de så endelig var nået så langt, gik det til gengæld forholdsvis stærkt, - altså hvis man lige ser bort fra de år, som det tog, at vriste en byggetilladelse ud af myndighederne, for på Amalfikysten er den slags næsten lige så umuligt, som det er at vinde i det store lotteri.
Her kan du høre historiens vingesus
Villa Fraulo ligger på Ravellos hotelgade par excellence Via San Giovanni del Toro. De nærmeste naboer på venstre side er de 5-stjernede hoteller Palumbo, Caruso og Palazzo Avino, som alle er indrettet i nogle af de gamle pragtpaladser, som altid har præget Ravellos centrum. Går du nogle få skridt til højre, kommer du dels til den berømte Villa Rufolo, men også til Palazzo Episcopio, som oprindeligt var biskoppens palads. Det blev senere omdannet til et lille hotel under navnet Pensione Palumbo. Det var bl.a. her komponisten Richard Wagner spiste frokost under sit besøg i Ravello, og her han skrev de berømte ord i gæstebogen om, at han havde fundet inspiration til 2. akt af operaen Parsifal.
Men det var også her at vores egen verdensberømte maler P.S. Krøyer boede under sin bryllupsrejse med Marie i 1890. I nogle måneder under anden verdenskrig husede det gamle palads også den italienske konge Vittorio Emanuele, og senere har selveste Jacqueline Kennedy holdt ferie på stedet. Ja det er ikke hvem som helst du får som naboer, hvis du vælger at holde din ferie på Hotel Villa Fraulo, og interesserer du dig for historie, ja så må du hellere bestille et par uger ekstra.
Et dejligt hotel med gode faciliteter
Men tilbage til det det i virkeligheden handler om, nemlig Hotel Villa Fraulo. I dag består hotellet dels af den oprindelige villa med den imponerende indgang, som er flankeret af marmorsøjler, men også af en nyere tilbygning, som især udgør den nederste del af hotellet, som pga. beliggenheden på en stejl bjergskråning faktisk ligger på gaden Via Giovanni Boccaccio. Du har måske aldrig før hørt om hoteller med to adresser, men heller ikke det er ualmindeligt i Ravello. Som du sikkert allerede har gættet, er hotellet indrettet på flere forskellige etager, og der er reception både oppe og nede.
Herimellem finder du de smukt møblerede opholdsrum, men også hotellets restaurant, den store terrasse med den imponerende udsigt over kysten, men også hotellets Spa og den lille swimmingpool. Værelserne er fordelt over flere forskellige etager, og alle har en større eller mindre balkon med udsigt, hvilket naturligvis er det helt store plus ved netop dette hotel. For i hele Ravello findes der rent faktisk kun et par hoteller, hvor alle værelser har balkon og havudsigt, og det er ikke på byens 5-stjernede hoteller.
Bo få skridt fra Ravellos største attraktioner
Vælger du at holde din ferie på Hotel Villa Fraulo, bor du så tæt på det historiske centrum, som det næsten er muligt. Det tager dig blot et par minutter at gå ned ad de brede trapper til domkirkepladsen. Her finder du mange af byens hyggelige caféer, det er naturligvis også her den imponerende domkirke ligger, men også den berømte Villa Rufolo - altså den med Wagner, og så er det herfra, at du kan starte din tur ud til det måske smukkeste udsigtspunkt på hele Amalfikysten, nemlig uendelighedens terrasse i Villa Cimbrone. Ja, der er mange gode grunde til at vælge netop dette hotel til en uforglemmelige ferie i romantikkens by Ravello.
Derfor skal du vælge Hotel Villa Fraulo
- Du vil bo i en historisk villa
- Du får en af de bedste udsigter på Amalfikysten
- Du vil bo i centrum af musikkens by Ravello
- Du vil bo som nærmeste nabo til domkirkepladsen og Villa Rufolo
- Du vil bo i herskabelige omgivelser
- Du er en romantiker lidt ud over det sædvanlige
- Du vil kunne spise din middag i hotellets restaurant
- Du vil have swimmingpool selv om du bor midt i centrum (åben fra maj - september)
- Du vil gerne have en lille Spa-afdeling (åben fra april - september)
- Du kan parkere på hotellets område (begrænset plads og tillæg)
Godt at vide om Hotel Villa Fraulo
Hotel Villa Fraulo består af en gammel renoveret herskabsvilla og en nyere tilbygning, som er indrettet i den oprindelige stil. Hotellet er bygget på en stejl bjergskråning i centrum af Ravello, så der er flere etager, som dog er forbundet med elevator. Der er to indgange - den øverste til den oprindelige villa ligger på den fine hotelgade Via S. Giovanni del Toro, og den nederste i den "nye del" på Via Giovanni Boccaccio, som er forholdsvis trafikeret, og hvor du også finder nedkørslen til hotellets garage.
Den centrale beliggenhed gør, at du vil kunne høre lydene fra byen, dvs. de lokale aktiviteter men også biler, lokalbusserne og de mange små knallerter. Hvis du vælger at bo på Villa Fraulo unden for højsæsonen (maj til slutningen af september), skal du være opmærksom på, at restaurant og bar måske kun vil være lejlighedsvis åben samt, at morgenmadsbuffeten kan være begrænset. I tilfælde af private fester på hotellet ex. bryllup, kan restauranten også være lukket.
Derfor skal du vælge Hotel Villa Fraulo
- Nærmeste lufthavn: 61 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste by, Ravello - 0 m
- Storbyliv i det mondæne Sorrento – 39 km
- Udgravningerne i Pompei – 32 km
- Den romerske villa i Minori – 8 km i bil eller 2,3 km til fods
- Færge fra Amalfi mod øen Capri – 7 km (bil) el. 3 km (til fods)
- Smaragd-grotten ved Conca dei Marini - 12 km
- Fotogene og farverige Positano – 25 km
- Vulkanen og Monte Vesuv - 48 km
- Napoli er dejlig, historisk og absolut et besøg værd – ca. 55 km
- Napoli lufthavn – 59 km
- Roms lufthavn Fiumicino – 289 km
- Roms lufthavn Ciampino - 261 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Villa Fraulo. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Mulighed for balkon/terrasse
- Parkering (evt. mod gebyr)
- I by eller landsby
- Strand under 1½ km væk
- By under 3 km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Via S. Giovanni Del Toro 18
84010 Ravello
Koordinater
Latitude: 40.6504
Longitude: 14.6128
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 55 km
- Nærmeste strand: ca. 6.5 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 60 km
- Nærmeste strand: ca. 50 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 68 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Rejsemål Campania
- Capri, Ischia og Procida
- Ascea Marina
- Baia Domizia
- Meta di Sorrento
- Napoli
- Paestum
- Palinuro
- Anacapri
- Capri
- Forio d'Ischia
- Ischia Porto
- Lacco Ameno
- Procida
- Sant'Angelo
- Massa Lubrense
- Amalfi
- Ravello
- Sorrento
- Praiano
- Agerola
- Cetara
- Cilento Naturreservat
- Scala
- Casal Velino
- Pompei
- Caserta
- Furore
- Sant' Agnello
- Minori
- Positano
- Vietri sul Mare
- Pioppi
- Torchiara
- Monte Gelbison
- Gaiano di Fisciano
- Maiori
- Conca dei Marini
- Padula
- Stella Cilento
- Atrani
- Ascea
- Santa Maria di Castellabate
- Salerno
- Acciaroli
- San Cipriano Picentino
- San Mauro Cilento
- Vico Equense
- Ogliastro Marina
- Amalfikysten
- San Marco di Castellabate
- Pozzano
- Nerano
- Pogerola
- Benevento
- Cava de' Tirreni
- Ischia
- Pisciotta
- Schiazzano
- Termini
- Marina Grande
- Sant' Agata sui Due Golfi
- Mercato San Severino
- Nocera Superiore
- Portici
- Pompeji
- Panza
Andre hoteller Ravello
- Hotel Bonadies
- Hotel Giordano
- Il Ducato di Ravello
- Residence Villa Casale
- Villa Piedimonte
- Hotel Villa Fraulo
- Hotel Villa Maria
- Belmond Hotel Caruso
- Villa Cimbrone
- Ravello Art Hotel Marmorata
- Palazzo Confalone
- Hotel Villa Scarpariello
- Le Villette
- Hotel Toro
- Balcone Casa Rossa
- Hotel Rufolo
- La Moresca