Hotel i Ravello på Amalfikysten

Hotel Parsifal

 
Hotel Parsifal er ikke tilgængelig i øjeblikket
Hotel Parsifal er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Ravello og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Bo i en tidslomme og hør historiens vingesus

Når du træder ind gennem porten til Hotel Parsifal, er det som at træde direkte ind i en tidslomme. Selv når det er vindstille, kan du høre historiens vingesus rundt om alle hjørner, og dem er der mange af i det gamle kloster. Historien går helt tilbage til 1288, og stedet var et aktivt kloster i mange hundrede år. Bygningerne er fortsat i kirkens eje, og det har besværliggjort mulighederne for at indrette et moderne hotel, men det er alligevel lykkedes et godt stykke hen ad vejen, selv om indretningen må betegnes som spartansk.

Der har været hotel på stedet siden 1948 og Hotel Parsifal bestyres af den sympatiske familien Mansi, som kommer fra Ravello, og det er ofte den ældste bror Antonio, du møder i receptionen. Hotel Parsifal har gennem mange år været en favorit blandt rejsende i området, og har derfor mange stamgæster, som også er blevet venner af familien. På taget er der en dejlig solterrasse med solsenge og bruser, hvor du kan nyde tilværelsen, samtidig med at du kan falde i svime over den fantastiske udsigt mod nabobyen Scala, bjergene og havet.

Læs mere om Hotel Parsifal

I selve hovedbygningen har du den lille reception, hvor ikke meget har ændret sig siden hotellet åbnede. Der er en lille opholdsstue, bibiotek og en bar, hvor du kan købe forfriskninger i dagens løb, og så er der naturligvis den gode restaurant, hvor du har mulighed for at spise inde i de køligere perioder, men også ude på den lille terrasse, hvorfra du har en helt guddommelig udsigt - også når månen er stået op og stjernerne blinker. Vi gør opmærksom på, at udvalget i restauranten er begrænset i vinterperioden, og heller ikke holder helt samme standard som i højsæsonen.

Et rigtigt guldaldermaleri

Den gamle pittoreske klostergård med den lille fontæne og de mange blomster er afskærmet mod omverdenen af en høj mur, og hvis du ikke ved bedre, er det let at gå lige forbi. Men de der har øjnene med sig, stopper gerne op, og kigger nysgerrigt indenfor, for det er et sandt guldaldermaleri, som møder dig på Hotel Parsifal. Udsigten både fra den lille gårdhave, den fælles terrasse men også fra restauranten på hotellet, er mageløs, og her kan du tilbringe mange timer med bare at kigge. Det er heller ikke for ingenting, at Hotel Parsifal er blevet det faste tilholdssted for mindre malergrupper, for bedre motiver er svære at finde. Hvis vi skruer tiden tilbage til 1890, kunne du også møde det berømte malerpar P.S. og Marie Krøyer. De var på bryllupsrejse i Ravello, hvor de boede et par måneder lidt længere oppe ad vejen, og i den periode nåede Krøyer at male over 30 malerier, som i dag kan beundres rundt om på de danske kunstmuseer.

Kontrasternes by

Hotel Parsifal ligger lige ved den lille plads Piazza Fontana, hvor der er er flere hyggelige caféer med udendørs servering, og det tager kun ca. 5-10 minutter at gå til domkirkepladsen og Villa Rufolo. Det er også fra Piazza Fontana at du kan gå direkte ind i det hyggelige og meget lokale område, som hedder Lacco, hvor du bl.a. finder et lille supermarked. Fortsætter du den korte tur ud i bjergene, kan du næsten ikke undgå at møde hyderne med deres får, eller de muldyr som fortsat transporterer byggematerialer rundt i området. Det er også på Piazza Fontana at vejen fører op til tre af de 5-stjernede hoteller i byen, og hvis du har lyst, kan det varmt anbefales at drikke en kop kaffe eller et godt glas vin på én af de fine terrasser, for her er stemningen helt speciel. Du kan også være heldig at overvære et bryllup i den lokale kirke og se de store limousiner vente på de meget prominente gæster, som ofte bor her i området. Ja Ravello er om noget kontrasternes by.

Gå i kloster med en vis komfort

Det lille hotel har kun 17 værelser fordelt i forskellige bygninger, som ligger rundt om klostergården. Værelserne findes i flere forskellige kategorier og størrelser, og alle er pænt men enkelt indrettet med flere services som telefon, satellit TV, værdiboks, minibar og badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer. Enkelte værelser har hel eller delvis udsigt over havet. Fra de øvrige værelser er der kig mod byen, bjergene eller klostergården. Der er en del trapper på hotellet, så det er en fordel at være godt gående.

Særlige tilbud

Fra november til og med marts får du en gratis overnatning, hvis du bestiller mindst 7 nætter, og samtidig får du en gratis middag (excl. drikkevarer) på ankomstdagen.

Ophold på Hotel Parsifal er minimum 3 nætter.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Hotel Parsifal

Læs personlige anmeldelser af Hotel Parsifal som ligger på Amalfikysten. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Parsifal. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 4 anmeldelser fra Hotel Parsifal

Magnifico!

Min mand og jeg boede på hotel Parsifal i 4 nætter og nød det hele. Det var fantastisk! Alt stemte overens med beskrivelsen af hotellet på hjemmesiden. Flinkt og venligt personale, rent og ryddeligt samt fantastisk atmosfære! Det kan tænkes at vi vender tilbage!

Læs mere

Bedømmelse af Hotel Parsifal

fantastisk sted ..super vaert og ansatte der gjorde alt for at vi fik en godt ophold.
udsigten er fantastisk..Vi noed alt ...

Læs mere

Vurdering af hotel Parsifal

Hotel Parsifal er et yndigt sted med en fantastisk udsigt!
Men hotellet er meget gammelt og slidt! Vi boede på værelse 11! Et lille værelse lige ved siden af den udendørs terrasse! Ikke særlig hyggeligt men udsigten var fantastisk når vi gik hen til vinduet! Badeværelset var egnet til slanke mennesker, hvilket vi heldigvis er! Morgenmaden var dejlig, ingen klager, men burde serveres på terrassen!
Vi spiste een gang på hotellet, hvilket absolut ikke var særlig godt, men smag er jo individuel!

Læs mere

Bedømmelse af Hotel Parsifal

Læs mere

Lis og rejsefællen fra Vamdrup boede på på Dimora Crociferi i Rom fra d. 9. til d. 12. maj 2008 og på Hotel Parsifal i Ravello fra d. 12. til d. 17. maj 2008.

Vi har allerede anbefalet In-Italia til venner - turen, lejligheden (god modtagelse) og specielt Ravello og Hotel Parsifal var super!

Vi har ingen klager, kun gode minder og vender gerne tilbage :-)

Læs mere
 
search map