Hotel i Ravello på Amalfikysten

Hotel Palumbo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hotel Palumbo ligger i hjertet af den charmerende by Ravello, og udsigten over havet og Amalfikysten er helt ubeskrivelig. Ravello er kendt som musikkens by og ligger på en bjergryg 350 meter over havet. Byen, der kun har godt 2.000 indbyggere, er uden tvivl en af de mest romantiske på hele Amalfikysten. Foruden de spektakulære udsigter består byen primært af imponerende paladser, fantastiske haver, hyggelige gågader og en ikke uvæsentlig mængde trapper. Hvis du hører til den romantiske type og samtidig er på udkig efter et historisk og autentisk overnatningssted i topklassen, så er Hotel Palumbo et rigtig godt valg.

Klassisk musik i verdensklasse

Ravello er berømt for sin klassiske musik, som kan opleves året rundt. Den mest berømte festival er uden tvivl den, der finder sted i parken til Villa Rufolo i sommermånederne juli og august. Her spiller orkestre fra hele verden på en glasscene, som opføres ud over bjergkanten netop til dette formål, og hvor selve Amalfikysten er en billedskøn baggrundskulisse.

Der er et god udvalg af restauranter i byen, og Hotel Palumbo ligger blot et par minutters gang fra byens største attraktioner som domkirken og Villa Rufolo.

Have med udsigt

Hotel Palumbo er delt i to. Den oprindelige villa og et mere moderne annex, som ligger blot 20 meter derfra. Beliggenheden bliver ikke bedre, og hotellet har en skøn have, hvorfra der er en fantastisk udsigt over bjergene og havet. Du kan nyde duften fra citrontræerne mens du indtager dagens første måltid på terrassen. Foruden haven er der en fantastisk lobby og reception med søjler fra bl.a. de gamle græske templer i Pæstum. Der er naturligvis en hyggelig bar, hvor du kan få en forfriskning efter dagens udflugt, og en restaurant, hvor du kan nyde din middag akkompagneret af den smukke udsigt og stjernernes blinken på den sorte aftenhimmel. Vi gør opmærksom på, at hotellet kun er fuldt funktionsdygtigt i højsæsonen fra maj til slutningen af september, og kommer man uden for denne periode, må det forventes at restaurant og bar kun er åben lejlighedsvis, og at morgenmadsbuffeten vil være begrænset.

Historiens vingesus

Hotellet er spækket med antikviteter og en malerisamling, som heller ikke er af nyeste dato. Officielt har Hotel Palumbo 5 stjerner, men tidens tand og det faktum, at hotellet ikke har en swimmingpool gør, at vi vælger at give den 4 pæne sole. Hvis du kommer i bil, er der mulighed for at parkere i hotellets garage mod tillæg, men vi vil klart anbefale, at du lader hotellets personale om det praktiske i den forbindelse, da vejen som fører op til hotellet er meget smal. Der er gratis wi-fi i de offentlige områder.

Læs mere om Hotel Palumbo

Moderne eller antikke værelser

Der er ikke mere end 17 værelser og suiter i forskellige kategorier på Hotel Palumbo og de er fordelt i to forskellige bygninger. I hovedbygningen er værelserne holdt i den oprindelige stil og møbleret med antikviteter, hvoraf enkelte har flere hundrede år på bagen. Andre værelser er indrettet i mere moderne og klassisk stil, men alle har en helt særlig karakter. Værelserne har aircondition, satellit TV, værdiboks, minibar samt badeværelser med toilet, bruser eller badekar samt hårtørrer og toiletartikler.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Hotel Villa Fraulo

Ravello, Campania

Hotel Luna Convento

Amalfi, Campania

Hotel Marina Riviera

Amalfi, Campania

Anbefalinger til dig

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Populært i Campania

search map