Antico Seggio ligger på den stejle bjergside med mindre end 10 minutters kørsel til nærmeste barer, restauranter og butikker. Stranden ligger for øvrigt kun ca. 5 minutters kørsel væk.
Der er også privat garage (mod betaling) og busstoppested i gåafstand. Der er regelmæssig busforbindelse mellem Praiano og Positano, hvor man kan komme om bord på færger til Capri, Napoli og Amalfi. Det kan stærkt anbefales at benytte den offentlige transport, da det er både dyrt og besværligt at parkere i kystbyerne.
Læs mere om Terrazza Antico Seggio
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (med terrasse med havudsigt):
- Huset er rummeligt med terracotta gulve og højt til loftet. Ved indgangen træder du ind i en stor L-formet spise/dagligstue med dobbelte franske døre ud til terrassen. Køkkenet er lille, men godt og funktionelt. Der findes komfur med ovn og køle/fryseskab. På bagsiden af huset ligger det store soveværelse, som har franske døre der fører ud til en lille balkon med udsigt over vejen. Værelset har eget badeværelse med bruser. Fra spiseområdet fører en dør ind til et lille dobbeltværelse med skrå lofter og et badeværelse med vaskemaskine. Derudover findes der TV (kun med italienske kanaler), aircondition/varme som afregnes efter forbrug.