Hotel i Positano på Amalfikysten

Hotel Palazzo Murat

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

En spændende historie

Palazzo Murat har en lang og spændende historie. Vi skal helt tilbage til Napoleons svoger Gioacchino Murat, som altså ikke bare var i familie med Napoleon, men også var konge af Napoli. I begyndelsen af 1800-tallet forelskede han sig hovedkulds i det gamle palads og ikke mindst i den skønne have, hvor der hersker en helt særlig ro, og hvorfra han kunne nyde den smukke udsigt over Positano og havet. Han besluttede at gøre stedet til sit sommerresidens, og fik anlagt den smukke botaniske have, som du også kan opleve i dag, og som er den største i hele Positano. Hotellet er godt gemt af vejen, og det er de færreste, der opdager den lille dør i muren, som fører direkte ind i denne Paradisets have med palmer, burganvillea og citrontræer.

Haven er en lille juvel

Man kan på ingen måder slippe uden om haven på Palazzo Murat. Den er helt klart hotellets "epi-center", og det er bl.a. her du finder den lille swimmingpool med behagelige solsenge og parasoller. Herfra kan du nyde udsigten til de stejle bjerge, duften fra frugttræerne og stilheden, og dette på trods af, at du befinder dig midt i Positanos historiske centrum.

Godt køkken med egne grøntsager fra haven

Restaurantens terrasse og bar ligger lige ved siden af. Du kan nyde både morgenmad, frokost og middag i haven, hvis vejret er til det. Køkkenet serverer lokale og traditionelle retter og hvis det er muligt, benytter køkkenchefen de grøntsager, som findes i stedets urtehave. Hvis du holder af vin, kan du glæde dig over, at restauranten tilbyder mere end 400 forskellige italienske og internationale vine. I dagens løb kan du bestille snacks og drinks fra baren, som naturligvis også serverer i haven. Der er gratis wi-fi på hele hotellet. Hvis du kommer til Positano i bil, skal du være opmærksom på, at det ikke er muligt at køre helt frem til hotellet, men der er til gengæld en overdækket parkeringsplads i nærheden (mod tillæg). Vi gør opmærksom på, at hotellet ligger i et stærkt kuperet terræn, så det kan ikke anbefales til gangbesværede.

Historiens vingesus i livlige omgivelser

Selve hotellet er også en rigtig tidslomme, og på trods af at Positano er en af de mere livlige byer på Amalfikysten, kan du høre historiens vingesus på Palazzo Murat, som har en helt særlig "old-time" atmosfære. Det gælder også indretningen, så hvis du er på udkig efter et minimalistisk designer-hotel, er du gået helt galt i byen, men hvis du sætter pris på antikke møbler, og en herskabelig atmosfære, ja så er du til gengæld havnet det helt rigtige sted. Hotellet har mange stamgæster, som vender tilbage år efter år, så det kan godt være en udfordring at få plads i højsæsonen, for der er kun 31 værelser. Det hører dog også til sjældenhederne, at se så gode tilbagemeldinger, som dem hotellet får af de mange rejsende, - og en bemærkning som "Mit yndlingssted på jorden" er ikke usædvanlig.

Læs mere om Hotel Palazzo Murat

Klassiske og elegante værelser

Hotel Palazzo Murat har i alt 31 værelser i flere forskellige kategorier, men alle har en større eller mindre balkon, hvorfra der er udsigt til haven, bjergene, byen og/eller havet. Alle værelser har som minimum aircondition, gratis wi-fi, satellit TV, værdiboks, minibar, skrivebord IPod station samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar samt hårtørrer og toiletartikler.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Anbefalinger til dig

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Populært i Campania

search map