Vil du spise morgenmad med udsigt til Vesuv efter en aften i San Carlo Operaen og en god nats søvn i en komfortabel seng fra Hästens, så er La Ciliegina Lifestyle Hotel det helt rigtige valg for dig. Hvis du her på bryllupsrejse, og romantikken er i højsædet, kan du nyde en god flaske champagne, mens du hygger dig i den udendørs jacuzzi på tagterrassen under den fløjlsbløde nattehimmel. La Ciliegina er et hotel helt i særklasse, med blot 14 værelser. Det ligger i centrum af Napoli og i kort gåafstand til både kongeslottet, Galleria Umberto, operaen og havnen, hvor du kan tage båden til en af de 3 paradis-øer Capri, Ischia og Procida.
La Ciliegina er et rigtigt livsnyderhotel, som ligger på 3. sal i et af Napolis ældre paladser. Det åbnede i 2010, og er indrettet til perfektion, og holdt i moderne design i diskrete farver. Foruden reception, lounge, bar og morgenmadsrestaurant er det store aktiv naturligvis tagterrassen. Her har du en helt uforglemmelig udsigt over byens tage, og foruden den lille jacuzzi er der også solsenge, og sofaarrangementer. Når vejret er godt, kan du spise din morgenmad på tagterrassen inden dagens spændende oplevelser. Hvis du har brug for søge oplysninger på internettet, er der en MacBook Pro og en IPad til fri afbenyttelse i fællesområderne.
Læs mere om La Ciliegina Lifestyle Hotel
Hvis du vil have en god nats søvn, er det ikke sengene på La Ciliegina, der kommer til at forhindre dig i det. Her sover du nemlig i en rigtig Hästens seng, som også er officielle leverandører af senge til det svenske kongehus. De 14 værelser, som findes i forskellige kategorier, er alle smagfuldt indrettet og holdt i lyse farver. Alle værelser har satellit TV, wifi, aircondition, minibar, værdiboks samt bad med toilet, bruser eller badekar samt hårtørrer.
Læs om værelserne på La Ciliegina Lifestyle Hotel