Napoli er en fantastisk by, og den har uendelig meget at byde på. Bl.a. et ægte kongeslot, opera, kunstmuseer i verdensklasse, et berømt arkæologisk museum, romerske ruinbyer og uanede muligheder for shopping. På Bovio Suite kommer du til at bo lige midt i smørhullet, og med kun et par hundrede meter til havnen og en metrostation ikke langt derfra, er det let at tage på udflugt, også selv om du skal lidt længere væk.
Det lille hotel er indrettet i en lejlighed, og pga. den beskedne størrelse føles det lidt lige som at flytte ind hos en privat familie. Der er heldigvis elevator i bygningen, så du slipper for at bære din bagage op på 3. sal. Der er højt til loftet, og indretningen er meget personlig, hvilket medvirker til en god og hyggelig atmosfære.
Der er wi-fi i de fælles områder og morgenmaden serveres i den lille fine opholdsstue.
Læs mere om Bovio Suite
Værelserne har alle aircondition, TV, telefon, minibar og bad med hårtørrer. Enkelte af værelserne har en lille balkon, og der er værdiboks i receptionen.
Læs om værelserne på Bovio Suite