Napoli er en af de oversete storbyer i Italien, og det er synd, for den har så uendelig meget at byde på. Byen kan bl.a. tilbyde et ægte kongeslot, en af de bedste operaer i Europa, kunst i verdensklasse, et verdensberømt arkæologisk museum, kunstmuseer, romerske ruinbyer, shopping og så ikke at forglemme er Napoli det sted, hvor pizzaen blev opfundet. Det er muligt at ryet er lidt blakket, men det skal du ikke lade dig skræmme af, for de der først har taget springet kommer til at elske byen, og vender tilbage igen og igen.
Best Western Hotel Plaza ligger ca. 200 meter fra hovedbanegården i Napoli. Det betyder, at det er et oplagt overnatningssted, hvis du ankommer med et sent fly, og blot har brug for en enkelt overnatning inden du skal videre, eller hvis du skal rejse hjem med et tidligt fly, for stationen ligger kun 6 km fra lufthavnen. Men hvis du planlægger at opholde dig i Napoli i nogle dage, og ønsker at se så meget som muligt, kan det også være et godt valg. Her bor du tæt på både tog, metro og lokale busser, som let bringer dig i en hvilken som helst retning, - selv til den romerske ruinby Pompeji og den berømte Amalfikyst.
Læs mere om Best Western Hotel Plaza
Napoli er en af Italiens største havnebyer og det er også her bådene sejler til de små paradisøer Capri, Ischia og Procida, som allerede for flere tusind år siden tiltrak de romerske kejsere på grund af deres skønhed. Fra Napoli kan du også sejle til byen Sorrento og på visse tider af året helt til Amalfikysten.
På Best Western Hotel Plaza får du rigtig meget for pengene. Det er ikke det bedste 4-stjernede hotel i Napoli, men prisen er god i forhold til standarden. Hotellet er indrettet i et tidligere palæ fra 1900-tallet, og har bl.a. en reception og en mindre lobby. Morgenmaden serveres på tagterrassen, hvor du kan nyde udsigten over byens tage, mens du indtager dagens første måltid.
Hotellet har knapt 60 værelser, som er fordelt på flere etager. Enkelte har balkon, men så skal du være heldig. Alle værelser har aircondition, wi-fi, TV, telefon, værdiboks samt bad med toilet, bruser og hårtørrer.
Læs om værelserne på Best Western Hotel Plaza
Meget fint arrangeret rejse, og udmærket hotel med god morgenmad og beliggenhed tæt på centralstationen/Garibaldi, så også nem transfer med Alibus til lufthavn. Flere udmærkede restauranter i nabolaget, og det er nemt at komme rundt med metro. Intet at udsætte på In-Italia eller Best Western. Morgenmadsrestaurant på toppen af hotellet er et absolut plus.
Eneste minus, som ingen kan gøre for, er at pladsen foran hotellet er opholdssted for en del unge mænd af afrikansk herkomst. De er for det meste fredelige, men en af dem fik alligevel held til at snuppe en mobiltelefon fra min brystlomme en aften. Jeg fik den igen ved resolut adfærd fra mig og min kone, men en ubehagelig oplevelse. Så vær agtpågivende ved færdsel nær hotellet.
Centralt hotel i gå afstand fra banegården .
Lidt kedelige restauranter i området.
Var der kun en enkelt dag da vi skulle videre til Amalfi dagen efter.
Nåede dog en tur til Pompai som var en fantastik oplevelse.
Turen tog 40 min med tog.