Hotel i Minori på Amalfikysten

Minori Palace Hotel

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Lokalkolorit når det er bedst

Minori er en af de hyggeligste små byer langs Amalfikysten. Der er masser af lokalt liv, og der går ikke mere end en dag eller to, før du er stamgæst på en af de lokale caféer, i byens små butikker, de få restauranter, eller hos den lokale barber, hvor du stadig kan blive skrabet med kniv, - en oplevelse helt ud over det sædvanlige. Bortset fra den lille strand, som er fast tilholdssted for byens mange børn og unge, er Minori bl.a. berømt for sine Pave-velsignede kager, som du finder hos konditor De' Riso, men også for sin gamle romerske villa, som ligger midt i centrum.

Mad med stolte traditioner

Byen går også for at være Amalfikystens madby nr. 1, hvilket mest skyldes, at den engelske kok Jamie Olivers mentor Gerardo, som selv er en berømt kok i London, rent faktisk stammer fra Minori, og det meste af hans familie bor fortsat i byen. I Minori kan du også finde en lille butik, hvor de fremstiller frisklavet pasta, og dem er der ikke mange af. Der er også et par "fabrikker" hvor de bl.a. fremstiller den berømte citronlikør Limoncello, og sådan kunne vi blive ved. Jeg vil dog også lige nævne, at der er bådforbindelse fra "havnen" i Minori til de andre byer langs kysten i sommersæsonen, og det kan være godt at vide, hvis du rejser med offentlig transport, eller blot vil have en ekstra oplevelse, for Amalfikysten er helt klart smukkest set fra vandet.

Læs mere om Minori Palace Hotel

Gå en tur på Citronstien

Hører du til de aktive, er der også et rigtig godt udvalg af vandreruter, som udgår fra Minori. Den mest berømte er "Citronstien" eller Sentiero dei Limoni, som den hedder på italiensk. Stien går mellem Minori og nabobyen Maiori, og tager ca. 1 time med en højdeforskel på ca. 100 meter. Vil du en tur til Maiori kan du også vælge at gå af kystvejen sammen med de lokale, så kan turen gøres på ca. et kvarter, hvis du ellers kan løsrive dig fra de fine udsigter undervejs.

Fugl Fønix

Midt i al denne herlighed ligger Minori Palace Hotel, som i løbet af de seneste år er blevet indrettet i det gamle hæderkronede Hotel Bristol, der havde ligget hen som ruin i nogen år. I dag er hotellet slet ikke til at kende igen, for hver en sten har været vendt, og hotellet er blevet renoveret fra A-Z. Resultatet er blevet et nydeligt 4-stjernet hotel, som er indrettet i klassisk stil, og stort set holdt i hvide farver, med et par farveklatter hist og pist, bl.a. i form af moderne malerier. I stueetagen er der reception, pianobar, opholdsstue og restaurant, så du har mulighed for at spise din middag hjemme, hvis ikke du foretrækker at afprøve nogle af de lokale restauranter.

Elegante værelser i arabisk stil

Hotellet har i alt 44 værelser, som er fordelt på 3 forskellige kategorier. De er alle pænt og elegant indrettet i klassisk og lidt arabisk stil og har som minimum aircondition, satellit TV, telefon, wi-fi, minibar, værdiboks samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer. De fleste af hotellets værelser har en lille balkon, men det har vi desværre ikke mulighed for at garantere. Hotellet ligger ud til gaden midt i centrum, og i dagtimerne vil der være en del trafik. Alle ruder i hotellet er lydisolerede, men du skal alligevel være indstillet på, at de italienske byer er mindre lydløse end de danske.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Villa Felice Relais

Amalfi, Campania

Hotel Villa Romana

Minori, Campania

Hotel Pietra di Luna

Maiori, Campania

Anbefalinger til dig

Appartamenti Grandi al Due Relais

Vietri sul Mare, Campania

Villa Mirella

Palinuro, Campania

Residence Villa Casale

Ravello, Campania

Populært i Campania

Hotel Florida

Sorrento

Due Relais

Vietri sul Mare

search map