Rejser til Maiori

Maiori lokker med en hyggelig promenade og et udvalg af restauranter, der er større end byens beskedne størrelse egentlig berettiger til. Maiori er med andre ord ideel til en rigtig livsnyder ferie for hele familien. Book din rejse til Maiori med Escapeaway i dag!

Maiori har Amalfikystens længste strand, som er meget børnevenlig og gør byen til et oplagt mål for en badeferie i Italien. Samtidig har du i Maiori et godt udgangspunkt for at udforske det, der ofte kaldes for Europas smukkeste kyststrækning. Vil du ikke bruge hele ferien på bare at slappe af på stranden eller nyde livet på den fine promenade eller en af byens traditionsrige restauranter og caféer, kan du desuden nemt tage på vandreture ad de naturskønne, gamle vandrestier på sydsiden af Sorrentohalvøen rundt til de andre hyggelige byer. 

Trods mange trapper undervejs tager det for eksempel ikke kun omkring en times tid at vandre ad cintronstien, Sentiero dei Limoni, igennem de bagvedliggende bjerge til Minori. Som navnet antyder, er denne naboby mindre end Maiori, og stranden er tilsvarende mindre. Byen er dog mindst lige så charmerende som Maiori, og et dejligt sted at tage en pause på en café inden turen går tilbage eller videre.

Byen der har rejst sig igen og igen

I tidens løb har Maiori været udsat for flere massive ødelæggelser i form af invasioner og flodbølger efter jordskælv, hvilket er grunden til, at den nu til dags hovedsageligt består af forholdsvis moderne bygninger. I selve Maiori er den mest kendte historiske seværdighed det normanniske tårn, Torre Normanna. Vagttårnet, der er det største og ældste af sin slags på Amalfikysten, stammer fra det 13. århundrede, hvor det skulle beskytte byen mod angreb.

I dag huser det en populær restaurant, hvor priserne måske nok er lidt højere end i resten af byen på grund af den unikke beliggenhed. Der er dog mange andre steder at spise i Maiori, som er kendt for at have et godt udvalg af både fiskerestauranter og steder med flere "landretter" på menuen. Så det er sjældent svært at finde et sted, hvor hele familien kan få opfyldt sine ønsker til maden. Pizzariaerne er næsten altid en favorit blandt børnene.

Bor du med selvforplejning eller har du blot brug lidt forsyninger i løbet af dagen, kan du få det meste i den håndfuld små supermarkeder, der ligger i Maiori. Du bør også besøge byens marked om fredagen, hvor der blandt andet er mulighed for at købe lokale madvarer og områdets anerkendte keramik.

Nemt at komme omkring på Amalfikysten

Rejser du til Maiori, kommer du til at bo næsten midt på Amalfikysten, hvor de hyggelige byer ligger som perler på en snor. Der er fornuftige busforbindelser til Amalfi, Ravello, SalernoPositano og Sorrento, om end det er nødvendigt at skifte i Amalfi, hvis du vil besøge de to sidstnævnte. Om sommeren er det oplagt at udnytte muligheden for i stedet at sejle rundt mellem kyststrækningens maleriske byer.

Det er således ikke nødvendigt at have en bil til rådighed for at få meget ud af en rejse til Maiori, da den offentlige transport i nærområdet er ganske god. Mange vil desuden nok synes, at vejen langs kysten med dens mange skarpe sving og til tider tætte trafik, er for stor en udfordring at begive sig ud på i bil i en ferie, hvor formålet af afslapning. Vil du udforske mere af baglandet, eller er du afsted på en rundrejse, kan en bil dog naturligvis være en fordel. Men overvej at lade den stå, mens du opholder dig i Maiori.

Bestil din rejse til Maiori online

Hos Escapeaway kan du nemt og trygt bestille din rejse til Maiori på Amalfikysten online. Vælg selv om du vil booke en pakkerejse inkl. fly, hotel og lejebil eller transfer, eller du blot vil bestille dit hotel igennem Escapeaway og selv arrangere transporten til Italien. Bestiller du din rejse som en samlet pakke er du automatisk dækket af pakkerejseloven og rejsegaranti.

På alle rejser til Maiori og andre rejsemål i programmet tilbyder vi valgfri afrejsedato og rejselængde. Du finder flere informationer online i søgemaskinen om alle rejserne, herunder flytider, priser osv. Du kan søge efter direkte fly til Napoli fra lufthavnene i København og Hamborg. Rejser du fra Billund, Aalborg eller Århus lufthavn kan du flyve til Rom der ligger ca. 3 timers kørsel fra Amalfikysten, eller til Napoli med en enkelt mellemlanding i f.eks. Amsterdam, Frankfurt eller München. 

>> Læs også om rejser til Napoli
>> Mere om ferieboliger på Amalfikysten

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller i Maiori

Populære hoteller i Maiori

Italien, Syditalien, Campania, Maiori
  • Nærmeste lufthavn: 61 km
  • Nærmeste strand: ca. 35 m
  • Parkering
Italien, Syditalien, Campania, Maiori
9,0
Fabelagtigt
61 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Nærmeste strand: ca. 750 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Campania, Maiori
8,7
Meget godt
167 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.8 km
  • Internetadgang/Wi-Fi

Hvad siger gæsterne i Maiori?

9,2
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 71 anmeldelser