Anmeldelser af Residence La Divina

 
Residence La Divina er ikke tilgængelig i øjeblikket
Residence La Divina er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Maiori og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Residence La Divina

Læs personlige anmeldelser af Residence La Divina som ligger på Amalfikysten. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence La Divina. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Klaus og familien fra Svendborg boede på Residence La Divina i Maiori fra d. 15. til d. 22. oktober 2011.

Vi har været meget tilfredse med opholdet på Residence Divina. Udsigten var ikke noget særligt men det var vi jo heller ikke blevet lovet.
Derimod lå lejligheden dejlig tæt ved stranden, forretninger og restauranter og der var fin mulighed for at parkere i residencens egen garage som var til rådighed uden omkostninger.

Personalet var megt venligt og imødekommende og selvom vi kom for tidligt, gik de i gang med at klargøre en lejlighed, som vi allerede havde til rådighed fra kl. 12. Der var gratis Wi-Fi. De forlangte ikke depositum og udfyldte selv ud fra vore pas de oplysninger, som de havde behov for i deres interne registrering. Der var håndklæder og linned og håndklæderne blev skiftet 1 gang i løbet af ugen.

Nu var sommeren forbi, da vi var her (uge 42), men residencens egne liggestole og pool var stadig til rådighed og renholdt. Vandet i Poolen var dog for koldt til at de var en fornøjelse. Derimod var Middelhavet stadig en fornøjelse at bade i (man kunne sagten være 10-15 minutter i uden at fryse). Stedet er et godt udgangngspunkt for at se Ravello, Amalfi og andre af de nærliggende kystbyer. Derudover var vi i Pompei og Napoli. Pga. mange smalle bjergveje skal man være opmærksom på at transporttiden ofte er længere end man regner med. Trods tiden ville jeg alligevel ikke have undværet oplevelsen af at have kørt i bjergene, hvor udsigten ofte var helt fantastisk.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Oktober 2011
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn
Michael og familien fra Herfølge boede på Residence La Divina i Maiori fra d. 25. juli til d. 4. august 2011.

Vi besøgte Residence La Divina tilbage i 2008, og altså igen her i 2011. I mellemtiden er Residence La Divina blevet overtaget af Hotel Panorama, hvilket efter vores vurdering ikke har gjort service bedre tværtimod.

Da vi ankom til stedet mandag den 25/7 (vi havde forlænget opholdet med ankomst mandag i stedet for tirsdag), kunne man ikke finde os da man ikke havde registreret at vi et par uger forinden havde forlænget opholdet til at inkludere mandag. Heldigvis havde vi alle papirer med så de i de mindste kunne se at det var i orden at vi ankom mandag. På stedet var de meget dårlige til engelsk og der van INGEN information omkring området / stranden etc. Et godt eksempel på dårlig information var en dag hvor vi ville smide vores affald i containeren og den ansvarlige for området nærmest rev affaldet ud af hånden på os og begyndte at rode rundt idet da man skulle sortere dette i forskellige beholdere alt efter om det var organisk, plastik, dåser osv. Hvis man ønsker affaldssortering må man som det mindste informere kunderne om dette og ud over dette bør man i lejlighederne have forskellige poser man kan sortere affaldet i, således at man ikke skal stå nede ved containeren og hive forskelligt affald op af posen – som i øvrigt er poser man selv køber i supermarkedet.
Der var aircondition på stedet, og ud over at denne meget ofte ikke virkede i dagtimerne, så havde man åbenbart besluttet på stedet at aircondition ikke kunne tændes mellem kl. 21.00 og 9.00. Da der ofte var meget varmt om natten var dette meget uforståeligt, og det er første gang at vi har oplevet at man slukker for aircondition om natten, hvor man ofte har brug for dette. Da aircondition var inkluderet i prisen synes jeg bestemt også at man selv skulle kunne vælge om man ville benytte dette.
Man havde et system med et plastikkort som skulle aktivere strømmen. Dette kort sad sammen med nøglen til lejligheden, men da vi jo ikke altid var af sted på samme tid og da de der var i lejligheden gerne ville have lys skilte vi disse, og når vi alle forlod lejligheden lagde vi plast kortet ved siden af. En dag da vi kom tilbage fra stranden havde der været rengøring og kortet var væk. Da jeg gik ned og fortalte at rengøringen havde taget dette kort troede man ganske tydeligt ikke på mig, og han valgte at køre med op i lejligheden på 4. sal for at konstatere at kortet manglede. Meget modvilligt kom han med et nyt kort som han møjsommeligt satte fast i nøgleringen igen for at vise at vi ikke måtte fjerne dette fra nøglen. Ikke særlig kundevenligt efter vores mening.
Med hensyn til stranden havde man mulighed for at betale for to liggestole og en parasol på Hotel Panoramas strand. Dette kunne man heller ikke informere om, men vi måtte selv finde ud af det. Da vi var tre af sted skulle vi altså betale for to sæt” hvilket ville blive meget dyrt. Derfor måtte vi benytte den offentlige strand, som i 2008 (hvor vi var fire af sted), men den offentlige strand var nu blevet en fodboldbane og en volleyball bane mindre (indhegnet) – så der var ikke meget plads. Desuden lå der masser af affald på stranden som dermed ikke var særlig hyggelig. Man kunne overveje at inkludere den private strand i prisen og i forhold til antal personer.

Amalfikysten er et meget smukt og fantastisk område, men medarbejderne på Residence La Divina var desværre ikke så serviceminded og hjælpsomme som det var tilfældet i 2008. Vi oplevede nærmest at vi var til besvær hvis vi spurgte om noget, og når vores aircondition ikke virkede, blev de nærmest sure når vi gjorde opmærksom på dette. Vi havde en meget god tur og oplevelse i 2008, men stedet var desværre blevet meget dårligt mht. til venlighed og service. Desuden bør man også frit kunne anvende aircondition når denne er betalt i prisen.

Eneste positive ting var at de havde udvidet garage området så der denne gang var god plads til bilen. Desværre ikke så positivt, men jeg håber at I kan tage en dialog med jeres samarbejdspartner således at andre kan få en bedre oplevelse af stedet.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Torben og familien fra Herning boede på Residence La Divina i Maiori fra d. 2. til d. 9. juli 2011.

Vi var godt tilfredse med opholdet i Maiori. Synes både strand og pool var optimale. Receptionisten var også altid venlig, når han altså var der.
Det enesste minus var tilkørsels- og parkeringsforholdene, med mindre man har en Fiat 127 er pladsen meget trang. Der er flere gode restauranter i byen, men ellers er det meget nemt at komme til de nærliggende byer med "vandbussen" som afgår flere gange om dagen. En tur til Capri kan også varmt anbefales. Vi havde meget glæde af in-italias hjemmeside med hensyn til gode råd om udflugter. Vil helt sikkert gerne benytte in-italia igen, da deres måde at håndtere både bestilling og betaling på var rigtig god. Især mailen der kom lige før ferien var god.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 6 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
John og rejsefælle fra Farum boede på Residence La Divina i Maiori fra d. 21. til d. 28. juni 2009.

Vi var super tilfredse med vores lejlighed i Maiori. De var søde og hjælpsomme med alt lige fra parkering til skrald.

Lejligheden var overraskende rummelig, dejlig altan og Maiori er en rigtig dejlig by, uden mange turister, men med masser af gode og billige spisesteder, Prøv selv den lille Pizza restaurant der ligger næsten ude af byen på venstre hånd, når man går op af hovedgaden, der går langs floden.
Her står "fatter" i køkkenet og laver den dejligste mad, med hjemmegjort dressing til salaten og fantastisk kød og spaghetti. Prisen for et måltid for to er så lav at man næsten dobler op.

Man bor rigtig godt i Maiori med hensyn til biludflugter til Vesu, Pompei mm. Man kan med stor fordel køre "over" bjerget istedet for den lange køretur langs kysten. Hvis man skal til Amalfi er et godt råd at tage bussen, hvilket vi gjorde da vi fra Amalfi tog båden til Capri.

Vi havde en biltur til Ravello, en dejlig by, men husk at komme relativt tidligt, så kan man parkere næsten overalt.

Det er jo ikke rimeligt at klantre jer for et par eftermiddage med gråvejr, men de kan jo bruges på isbarer o.lgn.

Det er ikke sidste gang vi rejser til syd Italien og vil absolut ckecke jeres tilbud om overnatningsmuligheder.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Michael og familie fra Herfølge boede på Residence La Divina i Maiori fra d. 19. til d. 26. juli 2008.

Vi boede på Residence La Divina i Maiori. Vi ankom ca. 4 timer for tidligt, men personalet var meget hjælpsomme og da lejligheden var rengjort blev vi checket ind selv om det var 2-3 timer før aftalt tid. God service. Vi oplevede stor gæstfrihed og meget venligt personale på Residence La Divina og lejligheden var helt i top både hvad
Angår indretning og stand. Området såvel Maiori som hele Amalfi kysten er noget af det smukkeste vi har oplevet til dato så der var heller intet at klage over.
Maiori by er lidt stille og da vi havde to Teenage børn med, manglede de lidt action om aftenen.

Den eneste bemærkning der er til en ellers glimrende ferie er den at In Italia skriver 50 meter til stranden, hvilket for så vidt Er korrekt, men Residence La Divina har INGEN privat strand, hvilket betyder at man enten kan betale sig ind på en af De øvrige privat-strande eller være henvist til den offentlige strand som desværre er fyldt med både, vandcykler og affald. Dette kunne være en god information at få hjemmefra. Stranden er heller ikke så børnevenlig (-til små børn) da der meget hurtigt bliver dybt og da det mere er grus strande frem for sandstrande.

Totalt set var det dog en oplevelse og en god ferie.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side 1 2 3 Næste side
 

Lignende boliger

Terrazza Acquachiara

Maiori, Campania

Aparthotel Santa Tecla

Maiori, Campania

San Pietro Residence

Maiori, Campania

Anbefalinger til dig

Residence Porto Letizia

Porlezza, Lombardiet

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Populært i Campania

search map