Hotel i Maiori på Amalfikysten

Hotel Maiori Antica

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Bo midt i byen, på landet og ved havet

Det er ikke så tit det er muligt at kombinere en ferie på landet med en byferie og en badeferie på én og samme tid, men på det lille Hotel Maiori Antica, kan det faktisk lade sig gøre. Hotellet som i virkeligheden nok burde betegnes som en bed and breakfast, ligger i centrum af byen Maiori på den skønne Amalfikyst. Byen er en af de lidt større på kysten, og der er masser af lokalt liv. Foruden butikker, restauranter og caféer, har Maiori samtidig et stort udvalg af hoteller, og så har byen den absolut længste strand på hele Amalfikysten. Stranden ligger kun ca. 50 meter fra det lille hotel, så selv om hotellet ligger lidt tilbagetrukket og ikke har nogen swimmingpool, kan du nemt vælge det til en egentlig badeferie. Hotel Maiori Antica ligger i en dejlig grøn citronlund, som støder op til markerne og bjergene bag byen, og selv om kystvejen går blot få meter fra hotellet, bor du alligevel stille og fredeligt.

Spis morgenmad i den hyggelige have

Det er Sara som ejer stedet, og hende du møder i løbet af dagen, og hun gør alt for, at du skal få så god en ferie som overhovedet muligt. Du kan spise din morgenmad i den dejlige have i sommerperioden, men du skal være opmærksom på, at du ikke kan forvente en stor morgenmadsbuffet, som så mange andre steder. Det lille hotel holder på de italienske traditioner, så det er mest søde ting, der er på programmet, foruden en god kop kaffe naturligvis. Hvis vejret ikke viser sig fra sin bedste side, serveres morgenmaden på dit værelse. På grund af størrelsen har hotellet heller ingen restaurant, men til gengæld har Sara lavet aftaler med flere af de nærliggende restauranter, så der er et godt udvalg af spisesteder i kort gåafstand fra hotellet.

Læs mere om Hotel Maiori Antica

Nyd dagen i citronernes skygge

Hotellets helt store plus er den dejlige have, som du er mere end velkommen til at benytte i løbet af dagen. Her kan du nyde tilværelsen mellem de hvide søjler og under de mange citroner, som danner et skyggefuldt "tag" Citronplantagen giver også en helt særlig atmosfære, når solens stråler skinner ned gennem bladene. Du kan også slikke sol på tagterrassen, hvorfra du har et dejligt kig mod både havet og bjergene. Hvis du skal en tur "til byen" tager det dig kun 5 minutter at gå til Maioris hovedgade med de mange butikker, og skal du længere væk, kan du stå på den lokale bus som forbinder Amalfi og Salerno blot få meter fra hotellet. Ankommer du i bil, er der også mulighed for at parkere i nærheden mod tillæg. Vi gør opmærksom på, at der er en del trapper på området, og ingen elevator, så det er en fordel at være godt gående.

Pæne men enkle værelser

De 9 værelser på Hotel Maiori Antica er fordelt på to etager. Værelserne er pænt men enkelt indrettet og har aircondition, telefon, TV, minibar, wi-fi og badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer. Du kan ikke forvente nogen særlig udsigt fra værelserne, som enten vender mod byen, mod haven eller mod havet.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Hotel Maiori Antica

Læs personlige anmeldelser af Hotel Maiori Antica som ligger på Amalfikysten. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Maiori Antica. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 7 anmeldelser fra Hotel Maiori Antica

Ophold

Udmærket sted, centralt men alligevel roligt og skønt.
To minutter til stranden, perfekt.
Morgenmaden smagte ekstra godt ude i citronlunden

Læs mere

Skønt sted til en god pris

Dejligt, velbeliggende sted med sød betjening. Der er hvad, der skal være - og så elsker jeg citroner.

Læs mere

Smukke omgivelser og total feriestemning for alle pengene

Maiori er for det første en enormt smuk lille by for foden af bjerge fyldt med citronopdræt og lige ned til den lækreste strand med det klareste, blå vand. Vores indtryk var at det er en by hvor italienerne selv tager på ferie og der er derfor næsten udelukkende italienske turister - eller også er det netop fordi der er så få internationale turister, at de italienske feriegæster bare strømmer til Maiori. Det betyder også, at det er meget begrænsede engelskkundskaber i hele byen, men det er en del af charmen :-)
Maden er ikke den allerstørste gastronomiske oplevelse generelt - men hvis man "kan holde ud" at spise pizza, ost og pasta i lange baner, så er der ingen problemer.

Hotel Maiori Antica er et lille skønt sted, drevet af søde, imødekommende mennesker. Det ligger LIGE ned til stranden og kun en 4 minutters gåtur ned til "downtown" og alle restauranterne. Fine værelser, med lige det der skulle være.
Omgivelserne er super smukke - citronlunden er bare så fin at sidde i under morgenmaden. (Dog.. hvis du er meget modtagelig overfor myggestik - som jeg er - er det dog ikke ideelt at sidde mellem citrontræerne om aftenen, da der er en del dyr i luften. Lidt ærgerligt, men bestemt jo ikke hotellets skyld).

Kan klart anbefale både by og hotel hvis man ønsker sig en dejlig, afslappende solferie i smukke omgivelser.

Læs mere

Fantiske Maiori

Dejlig ferie i Magiori og super hyggeligt at bo på Hotel Maiori Antica.

Læs mere

Rigtigt godt

Har haft et rigtigt godt ophold her, udsøgt service på trods af sprog barære, har hele ugen følt os velkommen, vi kommer igen....

Læs mere

FANTASTISK hotel, med masser af sjæl!

Vi vil klart anbefale Hotel Maiori Antica! Smukt hotel, der ligger midt i en citron-lund, hvilket giver hotellet en utrolig charmerende sjæl! Værelserne er super fine! Det ligger tæt på stranden. God morgenmad. Vi sad hver aften under citronerne og spillede kort, med egne medbragte drikkevarer, hvilket ikke er noget problem. Det er dog ikke alt personale der kan tale engelsk, men det har jo også sin charme. De var i hvert fald alle søde og meget hjælpsomme! Vi føler ikke at vi kunne have valgt et bedre hotel!

Læs mere
 
search map