Hotel i Conca dei Marini på Amalfikysten

Hotel La Conca Azzurra

Pris fra pr. pers.
Hotellets karismatiske ejer Salvatore Criscuolo
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Når du kommer til Hotel La Conca Azzurra, som er et af de mindre på Amalfikysten, er det som at komme til en helt anden verden. Udsigten over havet er ubetalelig, og hotellet ligger skjult for omverdenen på bjergsiden umiddelbart ved siden af den berømte Smaragdgrotte, og kun ca. 4 km fra centrum af Amalfi.

Helt unik placering

Hotellet er bygget ind i klipperne under kystvejen, og ligger derfor helt ugenert. Beliggenheden under vejen betyder også, at du ikke hører støjen fra bilerne eller de busser med turister, som kommer for at besøge Smaragdgrotten. Pga. den skjulte beliggenhed gør hotellet heller ikke "meget væsen af sig" - og du skal faktisk helt ind på området, før du oplever hotellets helt særlige charme, som er en drøm for enhver romantiker.

Læs mere om Hotel La Conca Azzurra

Personlig indretning

Den kunstneriske og meget karismatiske ejer Salvatore Criscuolo har præget stedet med sin helt særlige personlighed, og både ham og det servicemindede personale gør alt hvad de kan, for at stedets gæster føler sig godt tilpas. La Conca Azzurra har en lille reception, en opholdsstue / lounge med balkon og udsigt, og hvor man bl.a. finder et udvalg af det meget specielle lokale kunsthåndværk, ikke mindst keramik i alle afskygninger, som sælges i butikken over hotellet, hvor der også er en lille bar. Officielt har hotellet 4 stjerner, men da det er et meget personligt indrettet hotel, som også har nogle år på bagen, vælger vi at give det 3½ sol, ikke mindst på grund af udsigten.

Stemningsfuld restaurant med havudsigt

Hotellet har en forholdsvis stor restaurant, som iblandt modtager gæster udefra, bl.a. i form af private fester som bryllupper m.m. Det er her, eller på den åbne terrasse med den fantastiske udsigt, at du kan nyde både din morgenmad og din middag. Det er også her du kan nyde en kølig drink mens kan iagttage, hvordan udsigten rent faktisk ændrer sig i dagens løb på grund af solens eller månens forskellige positioner. Skulle vejret ikke vise sig fra sin bedste side, er det også fascinerende at betragte et uvejr med lyn og torden, som bevæger sig over Amalfikysten, men heldigvis klarer det hurtigt op igen. Sig. Criscuolo er en sand livsnyder, hvilket også fremgår af hotellets udvalg af vine, som han gerne viser frem.

Privat "strand" med barservice

Som gæst på stedet kan benytte den lille jacuzzi i haven, som er åben i dagtimerne, men også den private "strand", som ligger mellem klipperne neden for hotellet. Stranden kan kun nås ad de mange trapper, men det er alle anstrengelserne værd (stranden er åben fra juni - september, men kun i godt vejr). På "stranden" er der barservice og du kan købe drikkevarer og lette måltider. Hotellet har også en lille båd, som kan bestilles til ture langs kysten eller til nærliggende strande. Af sikkerhedsmæssige årsager er der ingen adgang til stranden for børn under 12 år - du bør også være sikker på benene, for at kunne nyde turen ned ned til vandet og op til dit værelse igen. Rundt om på hotellet er der også flere små terrasser, bl.a. med solsenge, hvor du kan nyde dagen, hvis ikke du vælger at tage på udflugt i området. Som noget helt særligt tilbyder hotellet også gratis privat parkering.

Værelse med udsigt

Hotellet har i alt 18 værelser i flere forskellige kategorier, som alle er pænt indrettet i klassisk stil, og flere har håndmalede landskaber på væggene. Der er ikke to af værelserne som ligner hinanden, og derfor kan det være lidt svært at lave præcise beskrivelser. Alle værelser har som minimum badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer, satellit TV, telefon, minibar, wi-fi, værdiboks, aircondition og de fleste har også større eller mindre møblerede balkoner eller terrasser, hvorfra der fra de fleste er hel eller delvis havudsigt. Flere terrasser er overdækkede og enkelte er også afskærmet med vinduer, som dog kan skydes til side, og på den måde fungerer de faktisk som et ekstra værelse. Enkelte værelser har begrænset havudsigt - enten fra siden eller gennem smukke oliventræer, og på standardværelserne kan vi ikke garantere balkon. Suiterne har et ekstra værelse, og et par af dem ligger i en nærliggende villa, som hører til hotellet og har terrasser i stedet for balkoner.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Villa Felice Relais

Amalfi, Campania

Positano Art Hotel Pasitea

Positano, Campania

Due Relais

Vietri sul Mare, Campania

Populært i Campania

search map