Dimora Arabesco ligger i den hyggelige by Cetaras centrum, som præges af små stier der kravler op og ned ad klippen. Der er ca. 100 trappetrin ned til hovedgaden og ca. 300 meter til den nærmeste strand og havnen i byen. Huset indeholder tre spartanske og ganske slidte lejligheder.
Etværelseslejlighed med 2 sovepladser (2. sal):
- Man ankommer til lejligheden via en udendørstrappe i jern, som fører op til lejlighedens ene terrasse, hvorfra der er udsigt over klippen bagved byen. Lejligheden består af stor opholdsstue med veludstyret køkkenhjørne og dobbeltsovesofa, badeværelse med toilet og bruser samt en anden stor terrasse med udsigt over byen.
Læs mere om Dimora Arabesco
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (1. sal):
- Treværelseslejligheden på første sal består af et lille køkken, opholdsstue med spisebord og stole samt adgang til en lille balkon med udsigt over havet og til yderligere en stor terrasse også med havudsigt, soveværelse med dobbeltseng og eget badeværelse (som går ind i klippen) med toilet og bruser, soveværelse med to enkeltsenge med udgang til den store terrasse, badeværelse på gangen med toilet og bruser.
Treværelseslejlighed med 4 sovepladser (stue):
- treværelseslejlighed beliggende i stueetagen. Den består af køkken og opholdsstue - begge har udgang til lille privat terrasse - soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden er større end treværelseslejligheden ovenpå, men fra denne lejlighed er der ikke udsigt over havet .