La Serra Resort dækker et område på 18 hektar, hvor du finder mere end 200 små, simple og funktionelle hytter og lejligheder. Vi har dog valgt kun at have det renoverede og med aircondition.
Området er godt både for naturelskere og for dem, som interesserer sig for historie og kultur. Landsbyen ligger praktisk talt inde i skoven, og hele området befinder sig i en grøn zone.
La Serra Resort er tæt på Napoli, Pompeii og Sorrento, som alle er oplagte udflugtsmål. Foran resortet er der et busstoppested, hvorfra du kan komme til Baia Domizia og derfra videre til Napoli.
Stranden ligger i gåafstand fra hotelområdet og har både solsenge og parasoller, som du kan leje på stedet. Her kan du dyrke mange former for vandsport, f.eks. windsurfing, sejlads og kano. Der er nok af aktiviteter for alle, ikke kun på stranden. Her behøver ingen at kede sig. På La Serra Resort er der både pool og børnepool (liggestole ved poolen kan lejes). Derudover er der også en legeplads til børnene, en minigolfbane, bordtennis, en basketballbane og volleyball. Baren og restauranten/pizzariaet byder på lækre retter, som du tilmed kan tage med hjem.
Vi vil advare dig om, at atmosfæren er livlig i Italy Village og derfor passer dig til rejser med børn. Her kan de lege.
Læs mere om Italy Village - La Serra Resort
To-værelseslejlighederne har to soveværelser (begge med to senge), en opholdsstue, et køkken og et badeværelse med brus. Max 4 personer. Alle lejlighederne har en veranda med bord og stole.
ca. 51 kvm. til 4 personer 2 soveværelser, stue med køkkenniche og badeværelse med brus.
Stedet er helt fantastisk og stranden er perfekt. Poolområdet er fint og lejlighederne er ok - sædvanlig standard, hvor du ikke kan lave en tre retters menu, men dog opholde dig, sove og lave mad.
Men desværre er der rigtig meget larm. Hver eneste dag fra kl. 22 til 02 er der høj musik fra scenen og ofte overtager karaokebaren bagefter. Det trækker bestemt en stjerne ned og gør at vi ikke kommer igen.
Det første par måltider på restauranten var ok. Ikke noget særligt men tilfredsstillende. Herefter faldt kvaliteten, med lange ventetider, køkkenet glemte en enkelt ret og råvarerne blev af uransagelige årsager skiftet ud med dårligere alternativer (fx den lækre pasta som blev til den almindelige butiksudgave). Der røg endnu en stjerne.
Alt i alt ville vi ønske at vi havde fundet vores stamsted, men det blev ikke her...
Super lækker sandstrand, tilpas lavt når man har børn med. stort plus, at der er 2 gratis solvogne og 1 parasol så man har sin egen hver dag. Vær forberedt på at næsten ingen kan tale engelsk og menukortet i restauranten er kun på italiensk. Der skal benyttes badehætter til poolen.