Hotel i Baia Domizia i Campania

Giulivo Hotel & Village

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Italienerne elsker at tilbringe sommeren ved havet, ja hvem gør i virkeligheden ikke det, men for italienerne er det blevet en livsstil, og derfor er alle de italienske kyster præget af feriebyer med både private sommerhuse men også med hoteller og lejligheder. Området syd for Rom er ingen undtagelse, og her mellem stranden, pinjeskoven og det frodige grønne bagland ligger det dejlige Giulivo Hotel & Village. Der er ikke langt til den lille bydel Baia Domizia, hvor du finder nogle få butikker, men vil du til en rigtig by med et større udvalg, kan vi anbefale byerne Formia og Gaeta, som ligger ca. 30 km mod nord.

Gode udflugtsmuligheder

Vil du en tur til Napoli med de mange spændende seværdigheder, så tager det kun en times tid i bil, og herfra kan du også sejle en tur til øerne Procida, Ischia og Capri. Vil du besøge den romerske ruinby Pompeji eller vulkanen Vesuv, er afstanden nogenlunde den samme. I baglandet bag hotellet, er der ikke langt til de grønne bjerge, ligesom der er adskillege vingårde i området. Hvis du vil til Rom, kan det også lade sig gøre, men her skal du beregne en køretid på et par timer og lidt mere, hvis du kører ad kystvejen. Her kan vi så anbefale dig at gøre et stop i den lille maleriske by Sperlonga, som i virkeligheden er et helt besøg værd i sig selv.

Et moderne hotel tæt på havet

Hvis du vælger at holde din sommerferie på Giulivo Hotel & Village, vil det søde og venlige personale, hurtigt få dig ned i gear, så feriehumøret kan indfinde sig. Hotellet har 4 stjerner, og er blevet renoveret inden for de seneste år, så det nu fremstår som et super moderne hotel i festlige farver. Det tager kun et par minutter at gå gennem pinjeskoven ned til stranden og havet, så hører du til en af dem, der foretrækker en morgensvømmetur inden morgenmaden, ja så kan det også lade sig gøre. Hotellet har en dejlig pool i haven, hvor du kan nyde tilværelsen på en af de gode solsenge, og du kan naturligvis købe en kølig forfriskning i hotellets bar. Du kan også spise din middag på hotellet, hvis ikke du foretrækker en af de mange restauranter i området. I sommersæsonen juli og august, er der forskellige aktiviteter på hotellet og underholdning om aftenen. Har du brug for lidt motion, har du også mulighed for at benytte motionscentret eller arrangere forskellige boldspil.

Vælg mellem værelser og lejligheder

Hotellet har 80 værelser og lejligheder i forskellige kategorier, som er fordelt på 5 etager. Indretningen er både moderne og komfortabel og alle værelser har telefon, aircondition, wi-fi, minibar, satellit TV, badeværelse med bruser eller badekar og hårtørrer samt balkon.

Læs mere om Giulivo Hotel & Village

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Hotel Regina

Sorrento, Campania

Conca Park

Sorrento, Campania

Hotel Cristina

Sant' Agnello, Campania

Anbefalinger til dig

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien
search map