Campania Amfiteateret i Santa Maria Capua Vetere

 
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Amfiteateret i byen Santa Maria Capua Vetere i regionen Campania er Italiens næststørste amfiteater efter Colosseum i Rom og anses for sandsynligvis at være det første romerske amfiteater. Man mener oven i købet at dette amfiteater er blevet brugt som model for Colosseum.

Legenden

Ifølge historikere blev dette amfiteater bygget et sted mellem første og andet århundrede på ruinerne af et tidligere amfiteater. Senere kom Capuas Gladiatorskole til – ifølge legenden var det her Spartacus startede det store slaveoprør.

Genbrug af byggematerialer

Efter romerrigets fald blev amfiteateret brugt som fort og blev senere ødelagt af diverse krige og optøjer. De skiftende herskere i området benyttede også amfiteateret som ”byggemarked” og genbrugte således byggematerialer som marmorsøjler og -blokke, bly og kobber til opførelsen af andre bygninger i området bl.a. det normanniske slot, domkirken og mange palazzi i byen Capua.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Indretning

Amfiteateret har den traditionelle ovale facon og rejste sig oprindeligt i hele 4 plan, hvoraf de 3 nederste hver havde 80 arkader af travertinmarmor og hvis åbninger var udsmykket med buster og statuer af de romerske guder. Syv af busterne kan den dag i dag ses på facaden af Capuas rådhus og andre af dem findes på bymuseet.

Et besøg værd

For den historieinteresserede er amfiteateret i Santa Maria Capua Vetere bestemt et besøg værd, beliggenheden kun ca. 40 km fra Napolis centrum gør stedet til et oplagt udflugtsmål, hvis man er på storbyferie i Napoli, eller hvis man trænger til lidt adspredelse fra sol og strand.

 

Populært i Campania

search map