Rejser til Amalfikysten

Du får fuld valuta på smukke udsigter når du rejser til Amalfikysten med In-Italia.
 
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Lidt syd for det lettere kaotiske og meget fascinerende storby Napoli, finder man den svimlende og forrevne Amalfikyst - et helt specielt sted, som har været en magnet for besøgende siden romertiden. Når man rejser til Amalfikysten bliver man straks betaget af de høje bjerge og dybe dale, som rækker direkte ud i det azurblå Middelhav.

En rejse til Amalfikysten handler om god timing: Mange hoteller, restauranter og attraktioner er fast "chiuso" (lukket) fra november og helt til påske. Højsommeren byder til tider på tilstoppede veje og skyhøje temperaturer, så det er faktisk bedst for mange at undgå at rejse i juli og august. Forår og efterår er Amalfikystens stjernestund - her er ganske enkelt vidunderligt med masser af vilde blomster, det varme hav og årstidens suveræne råvarer, herunder svampe, sorte trøfler og kastanjer.

Populært på Amalfikysten

Planlægger du en rejse til Amalfikysten, så afsæt minimum fem dage til at indtage højdepunkterne i området. Overvej en nat eller to på den vulkanske ø Ischia, og derefter videre til en af de kystnære perler - Sorrento, Positano eller Amalfi - med mulighed for dagsture til Pompeji eller Ravello. Husk at du hos In-Italia kan booke en pakkerejse til Amalfikysten med rutefly fra Billund, Aalborg, København eller Hamborg, så du kan få en rejselængde efter dit hoved, og mulighed for at kombinere flere destinationer på samme tur.

Da Amalfikysten traditionelt er et populært område for turister er konkurrencen om pladserne hård og standarden for service er generelt blandt noget af det højeste i Italien. Her finder du nogle af vores bedst beliggende og mest eksklusive hoteller, men der er også mulighed for at rejse til Amalfikysten med rygsæt og vandresko, og lade sig indkvartere noget mere spartansk.

Kort over Amalfikysten og oplevelser på rejsemålet

Ofte er det nemmest at bruge kortet til at finde et hotel eller ferielejlighed. Du kan på kortet også se afstande fra lufthavnene  og de mange spændende seværdigheder på rejsemålet.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Mere information til din rejse til Amalfikysten

Amalifkysten er en kyststrækning på den sydlige del af den sorrentinske halvø i provinsen Salerno i Campania-regionen i det sydlige Italien. Kysten, som udgør et af de smukkeste kulturlandskaber i Italien, blev i 1997 erklæret verdensarv af Unesco.

Den berømte kyststrækning byder blandt andet på små, charmerende kystbyer, fantastisk gastronomi, kunsthåndværk i lange baner, gode muligheder for både en vandre - og badeferie, store naturoplevelser og gode udflugtsmuligheder til f.eks. storbyen Napoli, der kun ligger ca. en times kørsel væk.

Blandt de kystbyer, vi vil anbefale dig at besøge på en rejse til Amalfikysten, er smukke og farverige Positano, der bl.a. lokker med den Romerske Villa og Santa Maria Assunta-kirken. Byen har også to strande, hvis du vil dase i solen, og vandrestien kaldet Gudernes Sti (Sentieri degli dei), hvis du hellere vil ud og vandre. 

Du bør også besøge den lille bjergby Ravello, der ligger i 350 meters højde og byder på storslåede udsigt over bugten. Byen kaldes ofte “Musikkens by” på grund af den årlige musikfestival, der er tilegnet Wagner. Derudover byder byen på de to berømte villaer Villa Rufolo og Villa Cimbrone - og ikke mindst deres skønne haver.

Tæt på Ravello ligger Amalfikystens ukendte perle, Scala, der ikke ser ud af så meget, men som blandt andet byder på den mystiske dragedal, en årlig kastanjefest og en uforglemmelig udsigt. Byen har også et dansk islæt i form af det danske kunstnerrefugium San Cataldo.

I Minori kan du opleve et hyggeligt, uspoleret centrum med flere gode restauranter, en sandstrand med strandpromenade og et af Italiens mest kendte konditorier, De Riso. Og i  byen Amalfi, der har givet navn til kysten, finder du områdets historiske og kulturelle centrum. Byen har en spændende forhistorie som hovedstad i den maritime republik kaldet Repubblica di Amalfi, der eksisterede fra år 839 til omkring år 1200 og som var én af datidens største handelsmagter i Middelhavet. 

>> Få mere information til en ferie på Amalfikysten her

Har jeg brug for en lejebil, når jeg rejser til Amalfikysten?

Det er et godt spørgsmål, for der er fordele og ulemper ved at bestille billeje, når du rejser til Amalfikysten. Den nememste (og billigste) måde at komme fra lufthavnen til dit hotel er absolut med en lejebil, men du kan naturligvis også bestille en transfer. Har du en bil til rådighed kan du også nemt tage på opdagelse i baglandet, men skal du besøge de mange små hyggelige byer langs kysten, så vil jeg rådde dig til at benytte offentlig transport, og det kan du læse meget mere om her.

Billeje er billigst, hvis du bestiller den hjememfra og afhenter den i lufthavnen. In-Italia Rejser samarbejder med en håndfuld anerkendte selskaber som f.x. SIXT Biludlejning, Avis billeje og Hertz. Booker du en pakkerejse vil du automatisk blive tilbudt billeje eller transfer, men skal du kun bestille en billig lejebil i f.x. Napoli, så læs mere her:

>> Søg priser på billeje i Napoli

Hvordan vil du bo - hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos In-Italia Rejser finder du Danmarks største udvalg af hoteller og ferielejligheder på Amalfikysten, og de er alle besøgt af os igennem mange år. Foruden hoteller og ferielejligheder tilbyder vi også udvalgte villaere. Du kan læse vores personlige beskrivelser af samtlige hoteller og naturligvis også de mange hotelanmeldelser fra gæster, som har rejst med In-Italia, her finder du også mange gode råd og tips om udflugter, restauranter og meget mere. Brug hotelsøgemaskinen til at finde det hotel eller den lejlighed der opfylder dine ønsker og behov.

Flyv direkte til Rom eller Napoli eller med en enkelt mellemlanding

Der er to lufthavne, du kan benytte, når du skal rejse på ferie til Amalfikysten, og det er Napoli og Rom. Ja, faktisk er der jo tre, da Rom har to lufthavne. Flyver du til Rom, skal du regne med ca. 3 timers kørsel i bil, mens der fra lufthavnen i Napoli kun er ca. 1 times kørsel.

Flyv fra København, Billund, Aalborg eller Hamborg lufthavn

Der er daglige flyafgange fra København og Hamborg til Rom med bl.a. Ryanair, SAS og Norwegian, mens du fra Aalborg og Billund lufthavn kan flyve direkte til Rom flere gange om ugen med bl.a. Ryanair og Norwegian. Rejser du til Rom og kan leve med et enkelt stop undervejs, så har du utallige muligheder fra alle lufthavne i Danmark med selskaber som SAS, Norwegian, Air Berlin, Lufthansa og KLM.

I rejsesøgemaskinen kan du se afgange fra samtlige flyselskaber og ved at bruger filtret, kan du hurtig få dig et overblik med direkte fly.

Bestil rejser med fly online og få den billigste pris

Bestiller du din rejse inkl. fly og ophold, altså en pakkerejse online, så er du sikker på at få den billigste pris. Alle rejser du kan bestille hos In-Italia Rejser til Amalfikysten og andre rejsemål i Italien er dækket af rejsegarantien og pakkerejseloven, det giver tryghed og koster ikke ekstra. Vi sammenligner altid priser online på fly i søgemaskinen, og du kan nemt og hurtig få et overblik over de forskellige muligheder og flyruter. Ønsker du, vi fremsender et skræddersyet tilbud på din rejse til Amalfikysten eller andre destinationer i Italien, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os for personlig service.

 
 

Anbefalinger til dig

L'Anfiteatro

Monforte d'Alba, Piemonte

Le Case della Saracca

Monforte d'Alba, Piemonte

Fattoria San Giuliano

Neive, Piemonte

Populært i Campania

search map