Moderne og hyggeligt indrettet lejlighed, som ligger ganske tæt på Piazza Duomo med dens statelige domkirke. Trods den centrale placering bor man i rolige omgivelser med en flot panoramisk udsigt.
I umiddelbar nærhed og i ganske kort gåafstand finder man Amalfis livlige centrum med flere restauranter, caféer, butikker og andre indkøbsmuligheder. Ganske kort fra lejligheden ligger busstationen, hvorfra man kan tage bussen til andre spændende byer på Amalfikysten samt de større byer Salerno og Sorrento.
Læs mere om Appartamento Dietro Corte
Treværelseslejlighed med 2/5 sovepladser:
Der er ca. 90 trappetrin fra gaden til lejligheden. Lejligheden består af en rummelig entré, hvorfra der er adgang til et soveværelse med dobbeltseng, badeværelse med toilet og bruser, køkken med 2 kogeplader, mikroovn, køleskab med fryseboks samt spisebord og stole. Endvidere har lejligheden en hyggelig opholdsstue med satellit-TV, to enkeltsovesofaer samt en stejl trappe, der fører op til et kvistværelse med en enkeltsovesofa. Fra lejligheden har man udsigt til en lille have med appelsintræer. OBS: Lejligheden kan ikke varmes op, og her er ej heller aircondition.