Tenuta Monacelle ligger på landet mellem kysten ved Monopoli og Fasanos skove. Der er ca. 6 km til Fasano, 1 km til Selva di Fasano og 12 km til stranden.
Tenuta Monacelle består af nogle nybyggede masserie, hvor der findes komfortable værelser med terrasse med havemøbler beliggende enten i stueetagen eller på første sal, og en gammel landsby bestående af 30 autentiske trulli fra 1700-tallet, hvor der findes otte stemningsfulde værelser (uden aircondition). Uden for trullierne er det muligt at sidde i solen i maleriske omgivelser.
Læs mere om Tenuta Monacelle
Man har for nylig anlagt en skøn swimmingpool ved siden af masseria'erne. Poolen ligger i grønne omgivelser og opfordrer til afslapning og velbehag.
Restauranten tilbereder traditionelle retter fra området, som serveres enten i de rustikke lokaler eller - når vejret tillader det - på den solrige terrasse. På stedet findes endvidere reception, konferencesal og parkeringsplads. Vi gør opmærksom på, at flere par vælger stedet til deres bryllup, hvorfor man bør forvente en festlig stemning og musik i weekenderne.
Værelserne råder alle over fjernsyn, minibar og telefon samt badeværelse med toilet og bruser. Værelserne i masseria er endvidere udstyrede med aircondition.