Villa Raffaella er flot, lys og nyrestaureret og ligner nærmest en borg med tårn, buegange og adelig udformning. Villaen fungerer som hotel og består af flotte saloner og 42 sovepladser i værelser med højt til loftet og smagfuld indretning med sans for de historiske detaljer.
Middelhavet ligger blot 50 meter væk og forkæler øjet med en malerisk klippestrækning – man skal blot krydse kystvejen. Skulle man også få lyst til en sandstrand, kan man køre de 6 km til Porto Badisco eller længere op til Otranto, hvor der er gode bademuligheder. Et større udvalg af sandstrande finder man ovre på den Joniske kyst ved Pescoluse (også kaldet de Italienske Maldiver) – ca. 40 km. Andre udflugtsmuligheder er nabobyen Castro med sit historiske centrum og tempereret azurblå vand. Desuden er byerne Gallipoli, Otranto og Santa Maria di Leuca bestemt et besøg værd … eller to.
Får man lyst til at nyde Adriaterhavets åbne vidder uden at slentre ned til vandet, har man adgang til villaens enorme tagterrasse, hvorfra havet tager sig godt ud. Villaen har desuden mange behagelige udendørsområder som fx terrasser, verandaer og en lille fin have.
Læs mere om Villa Raffaella