Terrazza La Scala ligger i det historiske centrum af den smukke by Polignano a Mare.
Der er tale om et helt hus fordelt på tre etager i alt. I kort gåafstand herfra finder man spisesteder og caféer. I byen er der gode muligheder for indkøb. Parkering må ske uden for bymuren, enten på offentlige pladser eller i et privat parkeringsområde. Lejligheden er ikke udstyret med aircondition, hvilket ikke er nødvendigt pga. de tykke mure af tufsten, så længe man bare holder skodderne lukket i dagens varmeste timer.
Læs mere om Terrazza La Scala
Fireværelseshus med 4/6 sovepladser (med terrasse og havudsigt):
- Huset har indgang fra første sal ad en udendørs trappe. Man kommer ind i opholdsstuen, hvor der er køkkenhjørne med ovn, spisebord og sofa samt et badeværelse med toilet og bruser. En trappe fører op til anden sal, hvor der er soveværelse med dobbeltseng, lille soveværelse med dobbeltseng (her er der virkeligt ikke meget plads), børneværelse med køjeseng samt toilet og vaskerum med vaskemaskine. Trappen fortsætter op til tagterrassen, hvorfra man kan nyde havudsigten. På terrassen er der grill med lille udekøkken, bord og bænk i sten, liggestole og udendørs bruser. Hvert soveværelser råder over fjernsyn og loftventilator.