Anmeldelser af Trullo San Gerardo

 
Trullo San Gerardo er ikke tilgængelig i øjeblikket
Trullo San Gerardo er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Monopoli og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Trullo San Gerardo

Læs personlige anmeldelser af Trullo San Gerardo som ligger i Apulien. Bedømmelserne af villaen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Trullo San Gerardo. Foruden vurdering af selve villaen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

En dejlig, solrig og afslappende ferieuge med børn, svigerbørn og børnebørn.

Vi var alle meget tilfredse med det dejlige hus(huse) og det passede fint til vores behov. Vejret var jo fint i perioden, så vi var mest ude i den dejlige have og i poolen. Det var en dejlig ramme for en afslappende ferie med samvær i familien med leg, spil og badeture i den dejlige pool.
Jeg vil især fremhæve haven, som var stor og smuk og med rolige omgivelser.
Vi var på fire ture til fine småbyer i området, så vi var fint tilfredse med det hele.

Trullo San Gerardo
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Trullo San Gerardo
Villa med 8 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2013
Antal rejsende 6 voksne, 2 børn
Navn
Hanne of Flemming fra Hårlev boede på Trullo San Gerardo i Monopoli fra d. 7. til d. 14. maj 2011.

Turen var helt fantastisk og vi havde rigtig mange dejlige oplevelser i området. Især kan vi jo fremhæve vores besøg i Alberobello med de ekstreme flotte og velbevarede Trulli huse. Castellana Grotten var en utrolig spændende og flot oplevelse. Det specielle byområde i Matera og dens historie med de mange huler i kløften, har gjort indtryk fra en anden og mere simpel tid og alligevel velorganiseret.

Efter et kort besøg hos zecca / vinproducent, var vi også så heldige, at finde Castello Monaci, som er et helt fantastisk vinslot. Vi fik en overvældende god rundvisning, trods vi kom uanmeldt og at de stod midt i at arrangerer en større konference og et bryllup senere på dagen. Deres vine kan stærkt anbefales. Har i lignende ferieboliger i området omkring Lecce eller Brindisi til en senere ferie i området?

Vi må rose dig/jer for jeres service hele vejen igennem, lige fra bestilling til den måde, i håndtere hele kontakten på og i er lynhurtige til at finde et alternativ, når noget ikke virker i det bestilte. Den nye anviste bolig Trullo San Gerardo, var et flot alternativ og vi befandt os rigtig godt på ejendommen, som kan anbefales til andre. Vi ser frem til at besøge Puglia igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2011
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Karina, familie og venner fra København K boede på Trullo San Gerardo i Monopoli fra d. 26. juni til d. 3. juli 2010.

Vi har haft en dejlig ferie i Apulien. Vores uge i Trullo San Gerardo var fantastisk. Endnu engang har In-Italias råd og vejledning bidraget til, at vi fandt et sted, der var helt perfekt for os. Huset - som viste sig at være to huse - levede til fulde op til vores forventninger. Det var skønt at have så meget plads og have egen pool, som børnene kunne boltre sig i. Vi var positivt overraskede over det store udenomsareal med egne spændende frugttræer. Ren luksus at kunne spise morgenmad på én terasse og aftensmad på den hyggelige gårdsplads. Det var så smukt, at det føltes som at sidde i en film-kulisse der om aftenen under oliventræet.

Området passede os rigtig godt. Fint med to gode restauranter og en kiosk i gå-afstand og med gode udflugtsmuligheder. "Slagter-grillen" - Bracerie - tæt på var fantastisk. Vi lod restauranten sammensætte et udvalg af antipasti og kød til os og det var helt fantastisk. Og Pizzeriaet laver virkeligt gode pizzaer.
Man skal dog ikke tage dertil pga strandene, som på den kyststrækning ikke er særligt gode. Vi var dog en dag på en udmærket lille betalingsstrand lidt nord for Polignano a Mare. I øvrigt anbefalet af bartenderen i den skønne café/isbar overfor porten til den gamle bydel i Polignano. Vores oplevelse af de lokale var meget positiv. Italienerne i denne del af landet virker lidt mere "runde", venlige og imødekommende end i Nord-Italien. Til gengæld er der ikke mange, der taler engelsk, så det er nyttigt at kunne nogle italienske gloser.

Vi kunne godt have brugt et detaljeret kort over nær-området med angivelse af, hvor man finder nærmeste supermarked og bager. Det er svært at finde på egen hånd. Og en vejledning i, hvordan man tænder for lyset rundt omkring på ejendommen. Vi fandt aldrig ud af at tænde lyset i haven og i indkørslen.

Mange hilsner, Karina med venner og familie

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2010
Antal rejsende 4 voksne, 3 børn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Villa Rotondo

Monopoli, Apulien

Trulli Le Tortorelle

Monopoli, Apulien

Villa Geco

Vieste, Apulien

Anbefalinger til dig

Terme di Sorano

Sorano, Toscana

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Populært i Apulien

search map