Feriebolig i Monopoli i Apulien

Terrazza Paradiso

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Ønsker man at udleve den syditalienske drøm og bo som en italiener midt i en stemningsfuld kystby med privat terrasse og havudsigt, samtidig med at man finder indkøbsmuligheder, spisesteder og ikke mindst strand lige uden for døren, så er denne lejlighed et oplagt valg. Ønsker man desuden under sit ophold at komme omkring og tage på udflugter - såfremt man kan frigøre sig fra terrassen - så findes der utallige gode udflugtsmål i området: Den nærliggende by Polignano a Mare og den smukke og indbydende Itriadalen med byperler som Alberobello, Martina Franca og Locorotondo.

Fra terrassen er der en vidtstrakt udsigt på 270° over havet fra nord mod Monopoli centrum i syd. På terrassen er der en praktisk udendørsbruser, således at man kan svale sig i de varmeste timer om sommeren samt moderne udemøbler. Lejligheden er smagfuldt og moderne indrettet med god plads.

Læs mere om Terrazza Paradiso

2½-værelseslejlighed med 2/4 sovepladser (med terrasse & havsudsigt)
- Lejligheden er ca. 60 m² (indvendigt) og ligger på tredje sal i to plan. Den består af et stort, veludstyret åbent køkken med kogeplader, ovn, brødrister og nye hvidevarer (opvaskemaskine, vaskemaskine og mikroovn), og rummeligt opholdsrum med små balkoner, hvorfra der også er havudsigt. Stuen er indrettet med spisearrangement samt sofaarrangement og fjernsyn. Man finder desuden badeværelse med toilet og bruseniche på denne etage.

Via en trappe kommer man op til næste etage, hvor man finder et mindre køkken med spisekrog, køleskab og mikroovn samt udgang til den store møblerede terrasse på ca. 50 m². Endvidere finder man soveværelse med dobbeltseng. Lejligheden er udstyret med aircondition, fladskærms-tv, dvd-afspiller og internet.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Terrazza Paradiso

Læs personlige anmeldelser af Terrazza Paradiso som ligger i Apulien. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Terrazza Paradiso. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 4 anmeldelser fra Terrazza Paradiso

Fantastisk terrasse

Det var en skøn lejlighed med en fantastisk terrasse og udsigt. Der var 55 trin op til døren og flere op til terrassen. Kun en tablet til opvaskemakinen og ingen opvaskemiddel. For 50 euro ekstra kunne vi betale for linned og rengøring for et 3-nætters ophold. Vi synes det er dyrt. Vi skulle også vente på værten kom for at få hans gebyr.

Læs mere

Enestående udsigt

Bortset fra bruseren var alt godt hos Guiseppe. Meget venlig velkomst og en pålidelig udlejer af den gamle skole. Vi havde en vidunderlig uge i Monopoli. Beliggenhed og udsigt for denne bolig er ikke at slå. Kærlig hilsen til Guiseppe
Familien Kaserer

Læs mere

Superskøn lejlighed

Superskøn lejlighed med vidunderlig tagterrasse. Lejligheden vældig godt udstyret (bl.a. vaske- og opvaskemaskine, forholdsmæssigt meget køkkenudstyr, wi-fi), pæn og ren.
Stranden tættest ved var ikke så stor – og ikke optimal hvad angår renhed. Også mulighed for at bade fra nogle kæmpestore 'digesten' – superklart vand men ikke mulighed for at bunde.
Der lå et hotel lige over for os med restaurant på tagterrassen, hvorfra der blev spillet loungejazz fra ca. 10 formiddag til ca. 24 midnat. Det kunne høres, når vi var i lejligheden, og når vi var på vores tagterrasse, der lå en etage højere oppe. Nogle ville givetvis blive vanvittige af det.
Giuseppe, der ejer lejligheden og som introducerede os for den (forklarede diverse ting) kan ikke et ord engelsk, - men var ekstrem venlig og serviceminded. På kontoret i Monopoli, hvor vi bl.a. hentede nøglen til lejligheden, kunne de bedre engelsk; nogle af dem dog begrænset. Det er klart en fordel at kunne bare en smule italiensk.
Alt i alt var vi meget glade for opholdet i Monopoli, Terrazza Paradiso, og kunne godt finde på at vende tilbage. Til dels stranden, men især loungejazzen forhindrer os i at give fem stjerner.

Læs mere

Bedømmelse af Terrazza Paradiso

Dejlig lejlighed. Man skal påregne lidt støj fra vejen (gående mennesker som taler højt) især i weekenden. Det er vigtigt at informere om at den ikke er egnet til gangbesværede. Både det man skal parkere et stykke fra lejligheden og alle trapperne. Køkkenet manglede en kniv som kunne skære. Værtsparret meget søde og i mødekommende. Skøn terrasse og by. Byen ligger meget central til udflugter i området.

Læs mere

Annelise og rejsefælle fra Lyngby boede på Terrazza Paradiso i Monopoli fra d. 11. til d. 22. juni 2012.

Som altid har vi været mere end tilfredse med vores indkvartering. Vi har haft 11 skønne dage i Monopoli, Terrazzo Paradiso.Lejl. lå i centro storico og havde en ubeskrivelig kæmpeterasse med udsigt over vandet. Bag centro storico lå en god, helt almindelig italiensk by med butikker og masser af liv. Vi måtte flyve til Rom i stedet for Napoli (Cimber air´s konkurs), derefter tog til Napoli ca. 1 1/2 time, hvor vi havde 3 nætter på Donna Regina B&B, fuldstændig fantastisk, det var som at træde ind i en svunden tid. Meget smukt! Fra Napoli tog vi toget til Bari med skift i Caserta, alt gik nemt. Fra Bari med lokaltog til Monopoli og så afsted til den skønne lejl.
Hjemturen gik fra Monopoli med tog med skift i Foggia og så direkte til Rom, hvor vi havde nogle skønne dage. Vi boede på Hotel Arenula i det jødiske kvarter, helt perfekt beliggenhed og utroligt hyggeligt. Igen tak for jeres perfekte service.

Læs mere
 
search map