Ferieboliger og hoteller i La Thuile

 
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Endnu en lille perle i Aosta-dalen. La Thuile i den lille Sankt Bernard-dal er i Norden ikke specielt kendt, og det er synd. Her ligger et særdeles velfungerende skiområde mellem Italien og Frankrig. Skiområdet dækker ud over La Thuile på den italienske side også La Rosière i Savoyen på den franske side.

Der er mageløse udsigter over Pré Saint-Didier-kløften, Rutor-gletscheren og til Mont Blanc. Her er over 150 km pister både til begyndere og øvede, også off-piste mulighederne er helt fantastiske. Liftsystemet er nyt og meget velfungerende og selv på travle dage er der kun ubetydelige ventetider. La Thuile ligger i 1.441 meters højde og skiterrænet når op til 2.641 meters højde, og det garanterer sne langt hen i sæsonen. Skulle der være mindre sne er der til gengæld et meget udbygget og effektivt net af snekanoner. Når trætheden melder sig, kan man passende slå sig ned på en af de hyggelige restauranter i terrænet, hvor man kan få typiske lokale egnsretter og den gode caffé alla Valdostana.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

La Thuile er meget lille, men her findes dog restauranter, skøjtebane, svømmehaller, barer og diskotek. Så på trods af det fremragende skiområde, er det altså ikke stedet med det vilde afterski og heftige natteliv. Skiudlejningen i byen er meget velfungerende og disponerer over det mest moderne udstyr inden for skisport. I La Thuile er der også tænkt på børn, med en lege-skipark som byens maskot Thuilly tager sig af samt en miniklub.

For billister er det nemmest at køre fra Genève gennem den genåbnede Mont Blanc-tunnel. Kommer man med fly er det nemmest til Genève, men også Torino og Milano er gode alternativer. Fra alle tre lufthavne findes der bustransfer til La Thuile og køretiden er: Genève ca 2 timer, Torino 1½ - 2 timer og Milano 2 - 2½ timer.

Læs mere om La Thuile

Skjul teksten
 
 

Anbefalinger til dig

Terme di Sorano

Sorano, Toscana

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

search map