Graines Borg

Borgene i Aosta-dalen ligger normalt på en bjergtop, således at man kunne kommunikere ved hjælp af spejle og flag eller bål og lyde mellem befæstningerne og med beboerne i dalene. Lå en borg lavt, byggede man derfor tårne på, så man herfra kunne se til mindst en af de omkringliggende borge. Borgen Graines er ingen undtagelse og ligger på afgrundens rand med en ideel beliggenhed rent forsvarsmæssigt.

Hvordan finder man borgen?

Borgen finder man ved at følge dalen Ayas ad SR 45 fra Verres. 13 km. fra Verres lige efter Arcesaz kommer man til vejen mod Graines på højre hånd. Efter et par kilometer og inden man kommer til byen kommer man til foden af borgen. Vejen er meget smal og der er ikke gode parkeringsforhold. Man går de sidste minutter op til borgen.

Formålet med borgen

Borgen Graines blev bygget for at man kunne kontrollere det rige underliggende feudalsamfund og således blev borgen indblandet i militære operationer, når der var uenighed familierne imellem. Og i visse tilfælde krævede disse fejder at man forstærkede borgen yderligere. Borgen kan dateres tilbage til 1263, hvor Challant-familien får retten til borgen af munkene og således forbliver det frem til 1727. Herefter ligger borgen hen i ruiner indtil portugiseren d’Andrade, der også bliver Fenis’ redning, i starten af år 1900 tager hånd om borgruinens fremtid.

Arkitektonisk beskrivelse af borgen

På grund af d’Andrades restaurering af borgen, kan man i dag betragte de centrale bygninger på borgen. Borgen er af klassisk konstruktion med en omgivende ringmur, der kun er afbrudt af den underliggende klippes naturlige fremspring. Inden for murene stikker donjonen op (det centrale kvadratiske borgtårn). Tårnet er seks meter bredt og har en meget solid sokkel, der sandsynligvis er tilføjet efterfølgende, som skulle beskytte mod miner. Det forholdt sig nemlig således at man i i Borgens storhedstid anvendte en angrebsmetode, der hed: Mine. Systemet var meget forskelligt fra minerne, som vi kender dem i dag, selvom navnet er det samme, men gik ud på nogenlunde det samme, nemlig øjeblikkelig destruktion af en konstruktion. Fjenden gravede dybe huller ud under murene og fyldte dem ud med træ, som de siden satte ild til med det formål og resultat at bygningen faldt sammen.

Borgtårnet har to store kvadratiske åbninger på hver facade. De danner borgkronen, der er overdækket af en trækonstruktion dækket af tagsten i sten. Den eneste port til tårnet finder man på den vestlige side af ringmuren i nogle meters højde og den er overstøttet af en arkitrav med en blind bue. Indvendigt havde tårnet tre etager adskilt af trægulve, der hvilede direkte på ydermuren, som blev smallere og smallere for hver etage opefter.

På et tidspunkt er der blevet tilføjet en rektangulær bygning på tårnet til beboelse. Indgangen (svalegang) befandt sig få meter fra jorden og var forbundet ad en stentrappe. Herfra har der sikkert været endnu en trappe op i tårnet. På jorden har man udgravet en cisterne. I umiddelbar nærhed, mod syd, finder man kapellet, hvoraf man i dag ser ydermurene uden taget. Kapellet er helt sikkert det ældste murværk i borgen, idet det allarede er omtalt i 1100.
Indgangen til borgen finder man på den vestlige side.
Man kan ikke komme ind i borgen.

Legendernes tid er ikke ovre

Ifølge fortællingerne befinder der sig en skat under borgen Graines, som aldrig er blevet fundet. Man ved ikke hvem, der har gemt skatten, måske var det munkene fra San Maurizio di Aguano, der ville beskytte deres værdier fra nysgerrige blikke eller også har det været Challant-familien, som overtog borgen efter munkene.

En fortælling lyder således: en ungersvend skulle i sine drømme have hørt en stemme, der udpegede det sted, hvor han burde grave for at finde skatten. Der var dog den hage, at han skulle have fundet skatten og forladt gemmestedet før hanen galede for tredje gang morgenen derpå. Den næste nat begiver han sig på vej for at gøre, som han har fået fortalt. Han finder en gulvlem og træder direkte ind i skatkammeret. Blændet af skæret fra dyngerne af guld og ædelstene. Drengen tøver et øjeblik, før han begærligt lader sine hænder løbe gennem skatten. Hanen begynder at gale: en, to, tre gange. Lemmen i gulvet lukker sig over hans hoved uden en lyd og manden forbliver fanget i det fortryllede skatkammer og ingen har siden set eller hørt fra ham.

En anden fortælling om den fortryllende skat lyder således her: Skatten er bevogtet af en grøn ko og man kan gøre sig forhåbninger om at finde skatten to gange årligt: Allerhelgensaften og den 24. juni på San Giovannis festdag. Der findes ikke retningslinjer for hvorfor det netop er på disse to dage den grønne ko eventuelt dukker op og hvor koen skulle komme fra. Det eneste man ved, er, at skatten venter gennem århundreder under beboelsesbygningen – en af de få bygninger af borgen, der fortsat står i dag.

Held og lykke i jagten på skatten!