Courmayeur er et af de mest attraktive skiområder i Valle d'Aosta, men den er også kendt som en hyggelig sommerdestination på grund af de smukke omgivelser. Det er en charmerende, lille by, som mest er kendt som centrum for bjergbestigere på vej til Mont Blanc. Byen er kendt for at være lidt i den eksklusive ende af skalaen. I centrum finder du stilfulde butikker, hyggelige barer og lækre restauranter. Lige på den anden side af bjerget ligger Chamonix, som er et af Frankrigs mest berømte skiområder.
Courmayeur begyndte sin udvikling til skidestination efter 2. Verdenskrig, og i dag når pisterne op til 2.755 meter over havet. Fra Cresta Youla-liften har du adgang til ca. 100 km. pister, og det er ikke mange destinationer som byder på samme muligheder. Når du bor på Hotel Grand Courmayeur Mont Blanc, har du busstoppestedet lige udenfor hotellet, hvorfra skibussen kører dig til liftene.
Afstande:
* Gågaderne i centrum af byen: 500 m.
* Dollone-liften: 800 m.
* Skibussen: Lige foran hotellet
Som nævnt, er dette en destination, som også passer fint til dig, som længes efter frisk bjergluft og skønne naturoplevelser i sommerhalvåret. Området egner sig fint til vandring og trekking, men du kan også udøve sportsgrene som klatring, rafting, golf, ridning, fiskeri, kajak og kano. Fra Courmayeur kan du desuden udforske Mont Blanc, Monte Rosa, Metterhorn/Cervinia og flere søer.
Apine traditioner møder den moderne, italienske livsstil. Sådan kan atmosfæren på Hotel Grand Courmayeur Mont Blanc kort beskrives. Hotellet består af fire hovedbygninger, et centralt klubhus med alle faciliteter og tre blokke med 72 luksusværelser og suiter.
Læs mere om Grand Hotel Courmayeur Mont Blanc
Efter en fantastisk dag i bjergene, er det tid til at forkæle dig selv og gøre brug af det 500 kvm. store wellness-område, som tilbyder følgende faciliteter: indendørs pool, tyrkisk bad, jacuzzi og flere forskellige slags massage og skønhedsbehandlinger. Her kan du slappe helt af og få fornyet energi til både krop og sjæl.
Om aftenen, når sulten melder sig, kan du nyde lækre regionale og italienske specialiteter i hotellets restaurant, La Fourchette. Her kan du samtidig nyde den fantastiske udsigt over Brenca-gletscheren. Lounge- og cigarbaren er begge skønne steder at slappe af med en drink efter maden. Alle de 5-stjernede services, du kunne ønske dig, kan du naturligvis få på Hotel Grand Courmayeur Mont Blanc. Hvis du har behov for at bruge internettet, er der gratis Wi-Fi overalt på hotellet. Du finder også privat parkering til din bil, og opvarmede skabe til dit skiudstyr.
Hotellet har 72 luksuriøse værelser og suiter, som alle har udsigt over bjergene. De fleste har også balkon, dog ikke comfort-værelserne. Alle værelser har som minimum udsigt over bjergene, satellit-tv, telefon, værdiboks, skrivebord, minibar, lydisolering, trægulve, garderobe samt badeværelse med badekar eller bruser. Gratis Wi-Fi er tilgængelig på alle værelser og i alle suiter.
Læs om værelserne på Grand Hotel Courmayeur Mont Blanc